Der blev ikke sparet på krudtet, da Novo Nordisk i marts sidste år afgav sine høringssvar over for Lægemiddelstyrelsen i sagen om Medicintilskudsnævnets (MTN) forslag til en ændring af tilskuddene til insulin. »Det bekymrer Novo Nordisk, at MTN ikke forholder sig til en række centrale problemstillinger, som både Novo Nordisk og andre høringsparter har påpeget i det oprindelige høringssvar. Vi kan således konstatere, at Medicintilskudsnævnet ikke har tillagt disse synspunkter nogen værdi, og at udspillet baseres på økonomiske vurderinger, som...
