Skandaler om fejlmedicinering har fået trangere kår i Region Syddanmark efter at psykiatrien for et halvt år siden etablerede Psykiatriens Medicinrådgivning. Ifølge en statusrapport, som psykiatrien i Region Syddanmark netop har indsendt til Sundhedsstyrelsen, hjælper rådgivningens syv farmaceuter og specialeansvarlige overlæge nemlig lægerne med at kvalitetssikre deres arbejde. »Rapporten vidner om, at medicinrådgivningen hjælper psykiaterne med at monitorere behandlingen, skabe det nødvendige overblik og sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med gældende retningslinjer,« siger specialeansvarlig overlæge ved Psykiatriens Medicinrådgivning John Teilmann Larsen. Han...