Danske læger bør være særdeles varsomme med at udskrive antipsykotisk medicin til patienter med demens og ofte nøjes med de nye typer demensmedicin. Sådan lyder budskabet i de nye nationale kliniske retningslinjer for demens, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort.

Ca. 87.000 danskere lever med demens, og tal fra Danmarks Apotekerforening fra sidste år viser, at ca. 12 pct. af de knap 20.000 danskere, som får udskrevet demensmedicin, også får antipsykotisk medicin. Ifølge de nye kliniske retningslinjer må antipsykotisk medicin kun overvejes til meget kortvarig behandling, hvis »patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre«. Sundhedsstyrelsen understreger, at selv kortvarig behandling med antipsykotisk medicin kan give patienter med demens alvorlige bivirkninger som f.eks. øget dødelighed, apopleksi eller blodprop i lungen.

Advarslerne mod den antipsykotiske medicin er ikke nye, men anbefalingerne i de kliniske retningslinjer er en understregning af, at antallet af demenspatienter i antipsykotisk behandling stadig er for højt. Det mener flere af de lægefaglige eksperter, som har været med til at levere input til de nationale kliniske vejledninger. En af eksperterne er Annette Lolk, som er overlæge i gerontopsykiatri på demensklinikken på Odense Universitetshospital. Hun fremhæver, at behandling med demensmedicin ofte kan stå alene.

»Når så mange får antipsykotisk medicin, udsætter man en del patienter for en unødvendig risiko. Det er forfærdeligt, fordi man hos mange af patienterne kan nøjes med demensmedicin, hvis patienterne får det fra begyndelsen, og hvis de fortsætter i behandlingen. Samtidig skal vi sørge for en klar plan for aftrapning af den antipsykotiske medicin,« siger Annette Lolk.

I flere år er praktiserende læger blevet rådet til at vurdere muligheden for at seponere demensmedicinen efter et halvt års behandling. I de nye nationale kliniske retningslinjer slår Sundhedsstyrelsen imidlertid fast, at demensmedicin i form af kolinesterasehæmmere eller receptorantagonisten memantin kan give en gavnlig effekt. Specielt har der været diskussion om kolinesterasehæmmeren donepezil, men da amerikanske studier viser en gavnlig effekt af lægemidlet, bliver det nu fremhævet i de nye faglige anbefalinger, fordi det har den bedst dokumenterede virkning af de tre lægemidler, som i dag er på markedet.

Antipsykotisk behandling kan forebygges
Ifølge overlæge Peter Johannsen fra Hukommelsesklinikken og Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet kan blåstemplingen af demensmedicinen indirekte være med til at forebygge antipsykotisk behandling.

»Det giver ikke faglig mening af seponere demensmedicinen i almen praksis efter et halvt år, når mange kan have gavn af længerevarende behandling. Risikoen er, at nogle af disse patienters tilstand bliver forværret, så de i stedet ender med at få udskrevet antipsykotisk medicin, hvilket kan være meget skadeligt,« siger Peter Johannsen.

Forbruget af demensmedicin er i perioden 2009 til 2012 steget med 18 pct., viser tal fra Statens Serum Institut. Noget af stigningen kan forklares med et stigende antal ældre patienter med demens, men Ifølge Peter Johannsen er det også et udtryk for, at der i flere år har været en underbehandling af patienter med demens.

Den største stigning i forbrug ses i Region Midtjylland og Region Nordjylland, hvor henholdsvis 29 pct. og 27 pct. flere personer er i behandling med demensmedicin i 2012 set i forhold til 2009. I den anden ende af skalaen ligger Region Sjælland, hvor stigningen fra 2009 til 2012 kun er på fire procent.