CHICAGO (Dagens Pharma) – »Det er rigtig vigtige resultater, som giver os et nyt behandlingsalternativ til patienter med lokal avanceret eller metastatisk, højrisiko prostatakræft.« Sådan lød reaktionen fra Peter Meidahl, der er overlæge på Rigshospitalets onkologiske afdeling, efter nye resultater fra det britiske STAMPEDE-studie lørdag eftermiddag blev præsenteret i den store Hall B1 på ASCO. STAMPEDE-studiet har undersøgt effekten af at tillægge biosyntese-hæmmeren Zytiga (abiraterone) til den standardbehandling med længerevarende hormonterapi (ADT), som patientgruppen almindeligvis får. Kombinationen med Zytiga viser...
