Hvis gigtpatienters sygdom er i bedring over længere tid, vil det ofte være muligt at reducere dosis af deres biologiske behandling uden at gå på kompromis med behandlingens effektivitet. Samtidig vil de reumatologiske sygehusafdelinger formodentlig kunne opnå en betydelig afledt besparelse på medicinbudgetterne. Det peger resultaterne af et observationsstudie fra reumatologisk afdeling på Regionshospital Nordjylland i Hjørring på. Undersøgelsen har set på de kliniske og økonomiske konsekvenser af at reducere den biologiske behandling af patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt....
