Kræftceller hæmmer immunforsvaret og svækker muligheden for at kroppens eget immunforsvar bekæmper cancerceller.
Det skal en ny type vaccine ændre på, og forskerne på Herlev Hospital har store forventninger til,at vaccinen har en effekt. De skal i starten af det nye år igangsætte et forsøg på patienter med knoglemarvskræft.
Foreløbig er vaccinen kun afprøvet i petriskåle og her har forsøgene vist, at vaccinen kan hjælpe immunforsvaret til at bremse kræftcellerne. Næste skridt bliver at afprøve vaccinen i mus og herefter på patienter.
Kamp mod særligt protein
Patienterne har i forvejen fået en højdosis kemoterapi med stamcelletransplantation, hvilket kan være med til at øge vaccinens virkning, forklarer læge Nicolai Grønne Jørgensen, Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, der leder projektet.
»Vi har en teori om, at den ret kraftige dosis kemo kan være med til at give vaccinen endnu bedre vilkår for at booste immunforsvaret,« siger han.
Det er ny viden om, hvad der hæmmer kroppens eget forsvar mod kræft, der har ført til udviklingen af vaccinen. Når forskerne måler på kræftpatienters immunforsvar, kan de se, at der ofte findes T-celler, som er en type af hvide blodlegemer, som spiller en central rolle i immunsystemet, der kan genkende kræften.
Forskellige beskyttelsesmekanismer, for eksempel i form af proteinet PD-L1, i kræftcellerne kan dog betyde, at T-cellerne ikke er i stand til at dræbe kræftcellerne.
»I modsætning til andre typer kræftvacciner, som der også er forsket i her hos os, er det her en anderledes og ny måde at gøre det på, hvor vaccinen går specifikt mod PD-L1-proteinet,« siger Nicolai Grønne Jørgensen og forklarer at der både er ligheder og forskelle mellem tidligere udviklede kræftvacciner og den nye type vaccine, hvor PD-L1 har en hæmmende virkning via en anden mekanisme og bruges af flere cancerceller.
»Kræften har, bl.a. via PD-L1, en evne til at undslippe kroppens immunforsvar, og det begynder vi at forstå mere og mere af i de her år. Vi ønsker at hæmme den hæmning, så immunforsvaret kan gøre sit arbejde,« siger Nicolai Grønne Jørgensen.
Flere muligheder
Knoglemarvskræft er en alvorlig sygdom, som på trods af intensive behandlinger vender tilbage hos de fleste patienter.
»Vi skal starte et sted, og hvis resultaterne er positive, så er det intentionen at vaccinen senere også kan afprøves mod andre kræftformer,« siger Nicolai Grønne Jørgensen.
Det er kun få patienter, der er med i forsøget fra starten, da man først skal vurdere, hvor eventuelle bivirkninger ved behandlingen. Herefter vurderer forskerteamet, om behandlingen giver immunrespons i prøver fra patienterne. Først derefter vil man kunne undersøge, om vaccinen også giver den effekt, som forskerne håber på.
