Den norske model for til- og fravalg af nye lægemidler vil ikke blive kopieret i Danmark.

Sådan lyder den politiske udmelding, efter at sundhedsministeren og repræsentanter fra sundheds- og ældreudvalget i sidste uge var i Norge for at blive klogere på deres erfaringer med at have et prioriteringsinstitut.

Med på turen var sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen.

»Min umiddelbare konklusion er, at vores to lande har haft en fuldstændig identisk udvikling, når man ser på både medicinsk behandling og kirurgiske principper. Den udvikling er sket, selvom Norge har haft et prioriteringsråd, og Danmark ikke har. Derfor synes jeg ikke, at der er noget, som tyder på, at vi havde stået i en anderledes situation, end vi gør nu, hvis vi havde kørt efter en norsk model med et prioriteringsråd. Det har ikke været et behov, fordi vi i Danmark har nogle meget ansvarlige regionspolitikere, som laver de nødvendige prioriteringer og til- og fravalg i hverdagen,« siger Flemming Møller Mortensen og uddyber:

»Men jeg er rigtig glad for, at der nu er truffet en aftale mellem sundhedsministeriet og regionerne om, at man analyserer området, så vi får et meget bedre oplyst grundlag end i dag til at lave de nødvendige justeringer på området. Hvilke justeringer der i så fald kunne være tale om, vil jeg ikke komme med bud på, før vi ser, hvad undersøgelsen og analysen viser,« siger Flemming Møller Mortensen.

Uetisk at sætte værdi på menneskeliv

I Norge er der sat en grænse for, hvor meget en behandling kan koste pr. patient. Overskrider prisen på en behandling grænsen, skal de norske politikere tage stilling til, om den behandling skal tilbydes i Norge. Ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti er det ikke en model, som bør implementeres i Danmark.

»Vi mener ikke, at vi som politikere skal træffe sådanne beslutninger om konkrete behandlinger. Det er uetisk, at vi skal sætte en værdi på et menneskes liv, og disse beslutninger bør som i dag ske på baggrund af faglige vurderinger. Vi har i Danmark flere organer (KRIS, RADS, Amgros), som står for en nøje faglig vurdering af lægemidler og medicinpriser, og de er dermed med til at prioritere for os. I stedet for at importere en ny norsk model, så bør vi styrke de organer. Måske kan vi arbejde lidt på, at vi får endnu større åbenhed om de organers beslutninger,« siger Liselott Blixt.

Hun forklarer, at den norske model er med til at skabe ulighed, fordi den er baseret på, om et lægemiddel får tilskud. Når et lægemiddel ikke får tilskud, kan patienterne med pengepungen i orden stadig blive behandlet i samråd med lægerne.

»Den type forskelsbehandling ønsker vi ikke,« siger Liselott Blixt.

Ifølge Liselott Blixt er det fremadrettet en bedre idé at udvide de danske organers beføjelser, så de også dækker nye behandlinger – og ikke kun nye lægemidler. På den måde åbner man for yderligere fagligt funderede prioriteringer mellem behandlinger, der skal indføres i den danske sundhedssektor.

I et skriftligt svar til Altinget forholdt sundhedsminister Sophie Løhde sig forud for turen skeptisk til Norges prioriteringsmodel af medicinpriserne.

»Jeg er skeptisk overfor at fravælge medicin alene på grund af prisen. Og jeg har ikke tænkt mig at indføre en model, som bryder det grundlæggende princip, at patienter i det danske sundhedsvæsen har lige adgang til behandling af høj kvalitet,« skrev Sophie Løhde til Altinget forud for turen.

Loft på behandlingspris

Chefen for det norske prioriteringsinstitut Lars Vorland, har tidligere i Dagens Pharma forklaret, hvad det kræver at have et prioriteringsinstitut.

»Politisk opbakning er en forudsætning for prioritering. Vi oplever et pres fra både politikere og medier, men vi har kun en politiker, som vi skal forholde os til, og det er sundhedsministeren. Og så længe vi har sundhedsministerens opbakning, kan vi fortsætte arbejdet. Det er sundhedsministeren, der skal stå last og brast med de beslutninger, som vi træffer,« sagde Lars Vorland.

Loftet for hvor dyr en behandling må være i Norge er lige nu fastsat til 650.000 pr. kvalitetsjusteret leveår. Et beløb der løbende er blevet justeret opad. Det betyder, at behandlinger som er dyrere end det ikke tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen. Men det er ikke udelukket, at en patient kan få en behandling, som overstiger beløbsgrænsen. Så foregår det bare i det private sundhedsvæsen, hvor man kan betale sig ud af de prioriterede lægemidler, hvis man har råd.

»Vi har et privat sundhedsvæsen, og her kan man godt få den dyrere behandling, men så skal patienten selv betale,« sagde Lars Vorland.

Lægeforeningen bakker op om et dansk prioriteringsinstitut, men mener ikke at det er realistisk at få, så længe der ingen politisk opbakning er. Formand Andreas Rudkjøbing har tidligere udtalt til Dagens Pharma, at »et prioriteringsinstitut kan ikke holde til at blive lukket ud i et miljø, hvor beslutningerne vil blive undermineret gang på gang. Det forudsætter politisk ro på bagsmækken – i hvert fald nationalt, og det har vi ikke i øjeblikket.«

SF og Alternativet har begge fremlagt beslutningsforslag om etablering af et prioriteringsinstitut i Danmark. Begge partiers forslag fik nej, da de blev behandlet i Folketinget tilbage i november. Hverken SF eller Alternativet var med på turen til Norge.