Medicinalvirksomheden Veloxis med hovedsæde i Hørsholm har anlagt retssag mod de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA med påstand om, at FDA straks skal udstede endelig godkendelse af virksomhedens produkt Envarsus, der bruges til at forebygge organafstødning hos transplanterede patienter. Retssagen er anlagt i en føderal distriktsdomstol i District of Columbia i USA. FDA har givet midlet en foreløbig godkendelse, men endelig markedsføringstilladelse kommer først, når japanske Astellas Pharmas konkurrerende lægemiddel Astragraf XL går af patent, hvilket Veloxis vurderer sker 19. juli 2016....