De danske udbud for hospitalslægemidler tilgodeser de billigste præparater i en sådan grad, at firmaer med de mest effektive lægemidler ikke har en realistisk chance for at vinde. Derfor er der behov for at indføre en mere værdibaseret model, hvor effekt og bivirkninger bliver vægtet objektivt sammen med pris. Det mener direktør Janne Harder fra Biogen Danmark.

Hun foreslår, at regionerne og indkøbsorganisationen Amgros kopierer vaccineudbuddene fra Statens Serum Institut eller regionernes eget nationale scannerudbud, hvor de enkelte produkter både scorer point på lave priser og god kvalitet.

Ifølge Janne Harder går trenden går i retning af, at stadigt flere lægemidler sidestilles i behandlingsvejledninger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). En naturlig konsekvens er, at firmaer med en mindre fordelagtig effekt og bivirkningsprofil tilbyder den laveste pris for sikre sin position i markedet.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi har en model, som i så høj grad er baseret på pris. Modellen afspejler ikke, at der kan være forskelle i effekt og bivirkningsprofiler på sidestillede præparater. Firmaer med de mest innovative og effektive lægemidler opgiver på forhånd at vinde på pris, og konsekvensen bliver, at patienterne tilbydes behandling med lægemidler, der har en mindre fordelagtig effekt end den, de kunne have fået,« siger Janne Harder.

I dag er det typisk sådan, at et fagudvalg under RADS definerer, hvilke præparater der skal sidestilles som førstevalgspræparater, og hvor stor en andel af patienterne som bør behandles med andetvalgs – eller tredjevalgpræparater. Modellen sikrer alle godkendte lægemidler en marginal position i markedet, men ifølge Janne Harder er det helt urealistisk for firmaer med de mest fordelagtige lægemidler at vinde et udbud som førstevalgspræparat. Biogen udvikler lægemidler til behandling af multipel sklerose og har lægemidlerne Tecfidera, Tysabri, Plegridy, Fampyra og Avonex.

Ifølge Janne Harder kan der godt være op imod 40 pct. forskel i pris på det dyreste og det billigste sidestillede præparat til sklerosebehandling. Til gengæld er effekten og bivirkningsprofilen ofte bedre for de dyreste præparater, fremhæver hun.

»Vi vil jo godt give rabatter, men selvom vi giver en rabat på f.eks. 20 pct., så vil vi aldrig kunne konkurrere på pris alene med produkter med mindre fordelagtige effekt- og bivirkningsprofiler. Derfor kan vi med den nuværende model ikke vinde et udbud, hvilket jo så i sidste ende desværre rammer patienterne.«

Intet incitament til rabat

Hun forklarer, at Biogen ligesom alle andre lægemiddelproducenter er globale spillere, hvor prisen ikke må variere alt for meget på tværs af nabolande. Hun kan f.eks. ikke få lov af hovedkontoret til at halvere prisen i Danmark, når det bliver solgt til fuld pris i andre lande.

»Vi sætter en pris i Danmark, som vi mener svarer til behandlingens værdi, og vi giver allerede en god rabat til Danske Regioner gennem Amgros. Vi har intet incitament til at give yderligere rabat, hvis der ikke er en reel mulighed for, at flere patienter kan få adgang til behandlingen. Så kan vi lige så godt få fuld pris for de patienter, som trods alt bliver behandlet med vores præparater.«

I stedet for alene at vægte pris kunne man i udbudssammenhæng indføre et scorekort, hvor man også kunne få point for en bedre effekt og færre bivirkninger, mener Janne Harder.

»Firmaer ville have et incitament til at skrue på prisen, hvis de også blev krediteret for lægemidlets kvalitet, fordi de så ville have en mulighed for at vinde udbuddet,« siger Janne Harder.

Statens Serum Institut har i mange år gennemført udbud, hvor prisen ikke har været det eneste parameter. Et eksempel er et udbud for HPV-vacciner, hvor pris blev vægtet med 25 pct., effektivitet mod kræft med 35 pct., risiko med 30 pct. og forebyggelse mod kondylomer med 10 pct. Den præcise vægtning afgør Statens Serum Institut fra gang til gang, afhængigt af hvor forskellige vaccinerne er, og hvor stor konkurrencen er.

Hvordan en eventuel værdibaseret vægtning for hospitalslægemidler skal fordeles, er helt op til regionerne og Amgros, fremhæver Janne Harder. Men Biogen vil gerne have en model, hvor eksempelvis fagudvalgene giver lægemidlerne point for effekt og bivirkninger, mens patientforeninger bidrager med en score for patienternes oplevelser med at bruge lægemidlerne.

»Vi kunne godt tænke os at åbne en debat om dette emne, så vi kan få nogle klare, objektive konkurrencekriterier. For lige nu har vi svært ved at gennemskue, hvad der sker i fagudvalgene, når de drøfter og sidestiller lægemidlers kvalitet, og vi har ikke en platform, hvor industrien kan få lov til at diskutere emnet med RADS og Amgros siger Janne Harder.

Misforstået kritik

Ifølge direktør Flemming Sonne fra Amgros, der også er medlem af RADS, er det en misforstået kritik fra Biogen, som beror på, at de ikke accepterer de faglige beslutninger i RADS og Amgros.

»Firmaet har pointeret det her flere gange, efter at firmaets lægemiddel ikke blev førstevalg på skleroseområdet. Biogen har bedt Amgros om at overveje det, de kalder for værdibaserede udbud, hvor Amgros skal tage højde for andre faktorer end pris. Vi har brugt den metode, som de refererer til, i mange år, men kun når den giver mening,« siger Flemming Sonne.

Han forklarer, at Amgros fra gang til gang vurderer, om andre faktorer end pris skal indgå. Det kan f.eks. være faktorer som bivirkninger, renhed eller holdbarhed uden for køleskab.

»Selve den lægefaglige vurdering af, om det ene lægemiddel er bedre for én type af patienter end et andet lægemiddel foregår ikke i Amgros, men i RADS. Fagudvalgene i RADS finder frem til, hvilke lægemidler der er bedst ud fra et patienthensyn, og de lægemidler bliver anset som ligestillede,« siger Flemming Sonne.

De øvrige lægemidler inddeles i andetvalg, tredjevalg, osv. Disse lægemidler har deres berettigelse til særlige patientgrupper, der af den ene eller anden årsag ikke bør anvende de ligestillede lægemidler. Når RADS har foretaget sin vurdering, gennemfører Amgros en udbudsproces, hvor alle lægemidlerne sendes i udbud. Amgros søger at indgå aftale med leverandører af alle de omtalte lægemidler, idet udgangspunktet er, at alle lægemidlerne skal være tilgængelige på hospitalerne.

Når udbuddet er afsluttet, udarbejder RADS en rekommandationsliste. Denne liste viser, hvilket af de ligestillede lægemidler, der som udgangspunkt vil være billigst at anvende i patientbehandlingen, forklarer Flemming Sonne.

»Der er ikke tale om, at et andetvalgspræparat eller tredjevalgspræparat kommer ind på en førsteplads, uanset hvor billigt det måtte være. Der sker alene en rangordning blandt de lægemidler, der er vurderet til at være ligeværdige af RADS ud fra deres behandlingsmæssige værdi. Patienterne er således sikre på at få et af de lægemidler, som RADS vurderet til at være bedst. Amgros’ udbud har derfor kun betydning for, hvilket af de bedste, ligeværdige lægemidler, som patienten bør tilbydes,« siger Flemming Sonne.