Det biologiske princip bag en række nye personlige kræftbehandlinger er banebrydende, men evidensen for midlernes effekter er endnu alt for dårlig til, at britiske NICE eller andre nationale prioriteringsinstitutter reelt kan vurdere, om de er deres penge værd. Sådan lyder konklusionen på en artikel, som en gruppe af NICEs lægemiddelspecialister har publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal (BMJ). Artiklen er blevet til på baggrund af gruppens gennemgang af evidensen for effekten af de tre histologiuafhængige lægemidler, som det...
