I Danmark er overlevelsen efter en kræftdiagnose øget markant de seneste ti år. Vi halter imidlertid stadig efter flere af de lande, vi ofte sammenligner os med, indenfor en række kræftformer. Arbejdet med at sikre at flere kræftpatienter overlever i Danmark kræver en øget indsats i form af kliniske forsøg, som afprøver eksempelvis en ny type diagnostik, et nyt lægemiddel eller en ny operationstype i den kliniske hverdag.
Foruden muligheden for at handle aktivt i forhold til sin sygdom får patienter i kliniske forsøg adgang til nye lægemidler, som endnu ikke er almindeligt tilgængelige. De får dermed potentielt behandlinger tidligere end andre patienter. Ydermere bliver forsøgspersoner fulgt særlig nøje, og får flere samtaler med læger eller andet personale. For samfundet giver kliniske forsøg værdi, fordi de sikrer evidens, skaber jobs, sikrer læring og stimulerer innovation.
Styrket indsats for lige tilgang
Kliniske forsøg koordineres af hospitalernes forskningsenheder, som delvist drives med midler fra studier, som er sponsoreret af industrien. Disse enheder bør styrkes ved at hospitalerne og regionerne i fællesskab tildeler dem et grundbudget.
Et grundbudget vil både øge mulighederne for at tiltrække forsøg og for at igangsætte forskning uafhængigt af industrien. Denne type forskning er eksempelvis undersøgelse af en ny diagnostisk mulighed, en ny operationstype, om et velkendt lægemiddel kan gives i en lavere dosis eller til en anden patientgruppe, eller om en behandling er overflødig til udvalgte patienter. Dette er eksempler på forskningsspørgsmål, som kan sikre bedre tilbud til patienterne, men som sjældent iværksættes af industrien.
At finde den rette balance mellem industrisponsorerede og forskerinitierede forsøg er vigtig, og det gøres lettere ved at indføre et grundbudget. Et grundbudget vil også sikre sundhedspersonalet den fornødne tid til at give patienter tilbud om at deltage i forsøg.
I dag er situationen den modsatte, idet regionerne, efter påbud fra Rigsrevisionen har indført et administrationsgebyr på alle kliniske studier, som udsulter de kliniske forskningsenheder. I nogle regioner tilbageføres noget af gebyret, men dette er forskelligt mellem regioner, og alle tager mere i gebyr, end de betaler tilbage. Til trods for at vi ved, at det i forvejen er god økonomi for hospitalsejerne at have industrisponsorerede kliniske studier. Derfor bør der foruden et grundbudget indføres nationale regler for minimumsbevillinger.
Effektive godkendelser kan gavne danske patienter
En anden vigtig indsats vil være at forkorte sagsbehandlingstiden hos National Videnskabsetisk Komité og Lægemiddelstyrelsen for ansøgninger om kliniske forsøg.
Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende sagsbehandlingstid. Dermed kan patienterne risikere at vente i måneder på at komme i behandling, og ved internationale studier kan studiet næsten være færdigt, inden vi overhovedet starter i Danmark. Dermed får færre danske patienter mulighed for at få nytte af forsøget eller går måske helt glip af tilbud, fordi Danmark får sværere ved at tiltrække lovende studier.
Vi mener, at området må opprioriteres så vi kan præstere godkendelsestider, der er konkurrencedygtige med udlandet. Eksempelvis gennem ekspresbehandling af særligt lovende kliniske forsøg, som det kendes fra Frankrig.
Danmark har mange muligheder for stærk klinisk forskning. Vi har et godt samarbejde mellem sundhedssektoren og lægemiddelindustrien, stærke forskningsmiljøer på hospitalsafdelingerne, høj sikkerhed, registre og databaser i verdensklasse og en stor interesse for innovation. Ved en fælles indsats kan vi skabe værdi og sikre, at flere danskere overlever kræft i fremtiden. Lad os komme i gang!
