Første myelomatose-patient behandlet med CAR-T i Danmark Onsdag har læger på Odense Universitetshospital behandlet den første danske patient med myelomatose med CAR-T-celleterapien ciltacel (Carvykti). Både Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet har fået akkreditering til i forsøgsøjemed at behandle patienter med myelomatose med denne potentielt set revolutionerende behandling.