Kære læser

Der er ingen tvivl om, at de nye avancerede gen- og celleterapier og vævsteknologier (ATMP) vil medføre et paradigmeskifte i den fremtidige behandling af sjældne alvorlige sygdomme samt kræftsygdomme, hvor der i dag kun er få eller slet ingen behandlingsmuligheder. 

Men der er fortsat en række spørgsmål, som skal besvares, for at de avancerede terapier og behandlinger kan få luft under vingerne og virkelig komme danske patienter til gavn.

De spørgsmål vil et stærkt felt af forskere, ledere og eksperter diskutere og besvare på Dagens Medicins konference ‘Avancerede Medicinske Terapier (ATMP) – sådan kommer Danmark op i gear’ onsdag 17. januar 2024 i København. 

Dagens faglige ordstyrer er Jacob Giehm Mikkelsen, professor i genterapi, AU, og det er gratis at deltage for målgruppen. 

Derudover er der oplæg og debat med Bettina Lundgren, adm. direktør, Nationalt Genom Center, Jannick Brennum, centerdirektør, Centerledelse- og stab i Neurocentret, Rigshospitalet, Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse, Jenni Nordborg, chef for internationale relationer, Lif, Sverige, Lars Møller, adm. direktør, Pfizer, Morten La Cour, cheflæge, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, Lars Ehlers, adm. direktør, Nordic Health Economics A/S, og Line Kessel, overlæge, Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, Jørgen Schøler Kristensen, formand, Medicinrådet, og Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif.

Læs mere og tilmeld dig her.

Bedste hilsner

Jesper Bernstorf Jensen,

ansv. chefredaktør, Dagens Medicin og Dagens Pharma

Ribociclib reducerer risikoen for tilbagefald ved brystkræft med 25 pct.

Nye data fra længere opfølgning på kvinder med brystkræft i behandling med ribociclib viser, at behandlingen reducerer risikoen for tilbagefald hos en bred vifte af patienter med sygdom i stadie II og III. Ifølge Novartis, der står bag ribociclib, understøtter data en ansøgning om udvidet regulatorisk godkendelse af behandlingen.

Annonce

Studie: Patienter tager på igen efter behandling med Eli Lillys vægttabsmiddel

Patienter har svært ved at vedligeholde deres vægttab, når de stopper behandlingen med amerikanske Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound. Det viser et nyt studie.

Resultaterne er publiceret i tidsskriftet JAMA. Ca. et år efter behandlingen havde patienterne taget vægt på igen. Det er ikke kun en udfordring for Eli Lilly. Novo Nordisk har den samme udfordring med at få patienterne til at holde vægten, når de stopper med selskabets pendant til Wegovy.

Kilde: Reuters

Svensk lægemiddelstyrelse opfordrer til ikke at udskrive diabetesmedicin til vægttab

Sveriges lægemiddelstyrelse Läkemedelsverket opfordrer de svenske læger til ikke at udskrive diabetesmedicin til vægttab. 

Det er bl.a. diabetesmedicinen Ozempic, som styrelsen opfordrer til, kun bliver udskrevet som diabetesbehandling og ikke til vægttab. Der er nemlig mangel på Ozempic. Lignende opråb er også set i andre lande. I Belgien har de indført et midlertidigt forbud mod at udskrive Ozempic til vægttab.

Kilde: Aftonbladet

Lægemiddelstyrelsen: Der er ikke udsolgt af paracetamol stikpiller til børn

Der er forsyningsproblemer med paracetamol stikpiller til børn, men der er endnu ikke udsolgt. Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse, efter artikler om at der skulle være tæt på udsolgt.

DR har bl.a. bragt en artikel om forsyningsproblemerne. Men der er 8.025 pakker tilbage, oplyser styrelsen. Heraf er 5.252 pakker på lager hos apotekerne rundt omkring i landet, mens 2.773 pakker er hos grossisterne.

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job