ny aftale
Ida Sofie Jensen om ny prisaftale: »Den giver stabilitet og ro«
Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, er særligt begejstret for indførelsen af en karensperiode i en ny prisaftale for sygehusmedicin. Det handler om ‘forhandlinger og positionering’, lyder det fra professor Jakob Kjellberg om aftalen.
Mindsket brug af forsøgsdyr
Den Europæiske Farmakopékommission har godkendt at fjerne testen for såkaldte pyrogener (giftstoffer fra bakterier), der udføres på kaniner. Testen er blevet erstattet af alternative tests, der ikke kræver dyreforsøg. Lægemiddelstyrelsen vurderer, at resultatet er lidt af en milepæl i arbejdet med at reducere brugen af forsøgsdyr i lægemiddelindustrien, fremgår det af en pressemeddelelse fra styrelsen. En reduktion af mængden af forsøgsdyr, som bruges i lægemiddelindustrien, er én af de vigtige opgaver for Den Europæiske Farmakopékommission, hvor Lægemiddelstyrelsen er repræsenteret.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Kombinationsbehandling uden kemoterapi giver markant overlevelsesgevinst
En kombinationsbehandling uden kemoterapi fra Johnson & Johnson giver patienter med ikke-småcellet lungekræft en markant overlevelsesgevinst, sammenlignet med AstraZenecas storsælgende lægemiddel Tagrisso.
Kombinationen af Johnson & Johnsons kræftmidler Rybrevant og lazertinib blev i august godkendt til behandling af ikke-småcellet lungekræft, men overlevelsesgevinsten var på daværende tidspunkt ikke kendt.
Selv om Johnson & Johnson tirsdag offentliggjorde, at resultaterne af en undersøgelse viser en signifikant forbedring af overlevelsen, har firmaet endnu ikke sat konkrete tal på effekten sammenlignet med Tagrisso, som tidligere har vist en overlevelsesgevinst på mere end tre år. Forventningerne til kombinationsbehandlingen fra Johnson & Johnson er, at overlevelsesgevinsten kan vise sig at være mere end fire år.
Kilde: Reuters
WHO: Risiko for fugleinfluenza fortsat lav
Den almindelige befolknings risiko for at få H5N1 fugleinfluenza er fortsat lav. Det fremgår af en udtalelse fra en talsperson for verdenssundhedsorganisationen WHO. Udtalelsen kommer på baggrund af det første fugleinfluenza relaterede dødsfald i USA.
Ca. 70 amerikanere, hovedparten beskæftiget inden for landbrugssektoren, har siden april fået fugleinfluenza, og virus har ifølge amerikanske CDC, Centers for Disease Control and Prevention, været i omløb blandt tamme og vilde fjerkræ.
Kilde: Reuters
opinion
Danmark vil forsøge at gøre EU’s life science-sektor mere konkurrencedygtig
Rammevilkårene for life science-industrien i Danmark bliver forbedret med den politiske aftale, som regeringen indgik i sidste måned. Det øger muligheden for endnu mere vækst i fremtiden. Aftalen lægger også op til, at Danmark i løbet af næste års formandskab for EU skal arbejde for bedre rammevilkår for europæisk life science.
- Amgros | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
- Københavns Universitet | Ansøgningsfrist: 16/02/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen