Kære læser,

For femte år i træk samler Dagens Medicin og Netdoktor sundhedsdanmark til årets sundhedskonference, ‘2 dage for sundheden’, som afholdes den 21.-22. november i København. 

I år stiller vi skarpt på fremtidens sundhedsvæsen. Over to dage og fire forskellige spor vil du kunne opleve en række spændende oplægsholdere præsentere de nyeste sundhedsteknologier og ledelsestrends, der vil præge udviklingen i sundhedssektoren i de kommende år. 

Kollegarabat: I får 25 pct. rabat på tilmelding nr. 2 og opefter.

Se hele det spændende program og tilmeld dig her.

Jeg håber vi ses til konferencen i november.

Med venlig hilsen

Jesper Bernstorf Jensen

Ansv. chefredaktør

Dagens Pharma og Dagens Medicin

Annonce

Tyskland overvejer forbud mod eksport af Ozempic

Tysklands lægemiddelregulator overvejer at indføre et forbud mod at eksportere den populære diabetesmedicin Ozempic. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der er stor efterspørgsel på Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic, som der er mangel på flere steder i Europa. Der er ifølge Reuters andre lande i EU, som allerede har indført et forbud mod eksport.

Kilde: Reuters

Studie: Almindelige antibiotika ser ud til at kunne dræbe resistente bakterier

Helt almindelige antibiotika ser ud til at kunne slå den multiresistente stafylokokbakterie, som er af typen S. epidermidis, ihjel. Det viser et nyt studie publiceret i Nature Communications, som Statens Serum Institut skriver om i en pressemeddelelse. 

I studiet er der anvendt en kombinationsbehandling af to typer smalspektrerede antibiotika. Forskerne er overraskede over resultatet, fordi de to antibiotika ifølge forskerne ikke burde kunne dræbe den type resistente bakterier.

Kilde: Statens Serum Institut

FDA godkender antimikrobielt lægemiddel

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har givet grønt lys til et antimikrobielt lægemiddel kaldet DefenCath. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Lægemidlet bliver brugt til at forsøge at forebygge såkaldte kateterrelaterede infektioner i blodbanerne hos patienter med nyresygdomme. Det er virksomheden CorMedix, som har udviklet lægemidlet, og det er virksomhedens første kommercielle lægemiddel.

Kilde: Reuters

Medicinrådet holder infomøde om ansøgninger

I slutningen af november holder Medicinrådet et informationsmøde om ansøgninger til rådet. Rådet har inviteret lægemiddelvirksomheder og konsulentfirmaer. Det skriver Medicinrådet i en nyhed.

Mødet bliver holdt 28. november på Østerbro i København. Det kommer til at fokusere på ‘nye tiltag, som skal sikre en stabil og transparent vurderingsproces’. Den nye direktør Søren Gaard er også til stede.

Kilde: Medicinrådet

Annonce

Novo Nordisk stjal showet på amerikansk hjertekongres

Det var i forvejen ventet, at Novo Nordisk ville trække overskrifter med SELECT-studiet, da resultaterne fra studiet blev præsenteret på den årlige kongres for American Heart Association. Det gjorde Novo Nordisk og semaglutid i den grad også, men der blev også præsenteret data fra andre interessante studier på kongressen.

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job