Efter stop af kliniske forsøg: Minister undersøger løsninger

Der bliver arbejdet på at finde en løsning, så forskere kan fortsætte med at bruge registerdata til kliniske forsøg af godkendte lægemidler, oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V). Datatilsynet beklager forløbet i nyt brev.

Annonce

Børn og voksne har fået kortlagt gener uden samtykke

Forskningsprojektet iPsych har kortlagt generne fra 140.000 børn og voksne uden deres samtykke. Det skriver DR.

Da projektets tilladelse udløb, valgte Den Nationale Videnskabsetiske Komité ikke at forlænge tilladelse til forskningsprojektet, da det vil være uetisk. Men selvom tilladelsen ikke er blevet forlænget, fortsætter forskerne med at forske i de indsamlede data.

Kilde: DR

USA og Europa lægger planer for vacciner mod fugleinfluenza

Både USA og Europa er i gang med at lægge planer for, hvordan de kan producere eller indkøbe vacciner mod fugleinfluenzaen H5N1. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Vaccinerne kan bruges til at beskytte medarbejdere, som er i risiko for smitte og eksempelvis arbejder med fjerkræ, malkekvæg, arbejder som dyrlæger eller laboratorieteknikere.

Kilde: Reuters

Forsøg i mus: Prævention til mænd tyder på at være effektiv

Et forsøg med prævention til mænd har vist positive resultater. Forsøget, som er udført i mus, viste, at en lille molekyle-hæmmer kaldet CDD-2807 ser ud til at kunne reducere fertiliteten hos mandlige mus.

Det skriver mediet Fierce Biotech. Forsøget, som er sponsoreret af analyseselskabet Promega, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Kilde: Fierce Biotech

Et stigende antal får hudkræft i Storbritannien

Flere og flere personer bliver diagnosticeret med hudkræft i Storbritannien, viser en ny analyse fra Cancer Research UK. Det skriver det britiske medie The Guardian.

Det var 28 ud af hver 100.000 personer, som blev diagnosticeret med hudkræft, i perioden 2017 til 2019. Det er en stigning på næsten en tredjedel sammenlignet med perioden fra 2007 til 2009, hvor det var 21 ud af 100.000.

Kilde: The Guardian

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job