Centerdirektør: Innovation bliver Rigshospitalets fjerde kerneopgave

Rigshospitalets Innovationscenter er nedlagt, og fremover bliver innovation Rigshospitalets fjerde kerneopgave ved siden af forskning, uddannelse og behandling. Det betyder, at innovation på Rigshospitalet ikke længere skal være noget en enkelt afdeling har ansvaret for, men noget hele hospitalet beskæftiger sig med, lyder det fra centerdirektør Martin Magelund.

Annonce

Medicoindustriens direktør stopper efter 12 år på posten

Peter Huntley har besluttet at stoppe som direktør for brancheorganisationen Medicoindustrien. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Peter Huntley har været direktør i 12 år. Han stopper på posten, da han ‘ønsker at drosle ned for sit arbejdsliv’. Han fortsætter dog som direktør, indtil at der er fundet en afløser. Organisationen forventer at have fundet en afløser inden sommerferien.

Kilde: Medicoindustrien

Pfizer går efter otte blockbuster kræftmidler i 2030

Det amerikanske medicin–alselskab Pfizer går efter at have otte ‘blockbuster’ kræftbehandlinger på markedet i 2030. Det skriver FirstWord Pharma.

Med opkøbet af selskabet Seagen sidste år fordoblede Pfizer sin onkologi-pipeline. Udløbet af markedseksklusiviteten for de to af Pfizers kræftbehandlinger, som sælger mest, begynder også at nærme sig. I 2027 begynder markedseksklusiviteten at udløbe for Ibrance samt Xtandi, som selskabet har med Astellas.

Kilde: FirstWord Pharma

WHO: Mere end én milliard er overvægtige

På verdensplan er mere end en milliard mennesker overvægtige. Det viser estimater, som verdenssundhedsorganisationen WHO har udarbejdet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelsen er baseret på data fra mere end 220 mio. mennesker, som er bosat i mere end 190 lande. I perioden fra 1990 til 2022 er antallet af overvægtige voksne mere end fordoblet.

Kilde: Reuters

SSI melder om stigning i smittede med papegøjesyge

Der er flere personer end normalt, som i øjeblikket bliver smittet med papegøjesyge eller ornitose. Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

23 personer er blevet konstateret smittet med sygdommen siden 20. december 2023. Det er omtrent samme antal, som normalt bliver smittet på et helt år. SSI plejer at registrere mellem 15 til 30 tilfælde på et år. Sygdommen er en bakteriel luftvejsinfektion, som smitter fra fugle.

Kilde: Statens Serum Institut

Annonce