Innovation på universiteterne er mere end at lave patenter og virksomheder

Der er ingen tvivl om, at en kultur, der understøtter innovation, er vigtig at etablere på universiteterne. Men vi skal huske, at for langt de fleste forskere er det ’for første gang’, når de giver sig i kast med innovation. De skal derfor opleve, at universiteterne er en velfungerende og velsmurt ’dockingstation’, man kan koble sig på for at komme videre med de potentielt bedste ideer og virksomheder, skriver prodekan Trine Winterø.

Annonce

Ny national strategi skal styrke samarbejdet om håndteringen af epidemier i fremtiden

Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem, fremgår det af en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen. 

Den kommer nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud. Samtidig indeholder den en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

87.500 beslaglagte piller understreger behov for styrket kontrol

Toldstyrelsen har på blot to uger i december 2024 beslaglagt cirka 87.500 piller, hvoraf 80.000 er opioider og resten er nært beslægtede. Det skriver Skatteministeriet.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) mener, at beslaglæggelsen tydeliggør vigtigheden af en øget kontrolindsats med både toldere, hunde og containerscannere for at mindske antallet af opioider, der ender i unges festmiljø. En oprustning af kontrolindsatsen er derfor med i regeringens opioidudspil. 

Kilde: Skatteministeriet

Medicinalindustrien spiller stadig en central rolle i dansk eksport

Danmark står fortsat stærk som eksportnation, og det er medicinalindustrien med til at sikre, som stod for 18 pct. af den samlede eksport i 2024. Det skriver Lægemiddelindustriforeningen. 

Nye eksporttal fra Danmarks Statistik viser, at medicin står for 153,6 mia. kr. af den samlede danske eksport i de første 11 måneder i 2024, hvoraf medicinalindustrien eksporterede for 14,2 mia. kr. i november. 

Kilde: Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

Maksimale ventetider blev overholdt i næsten alle kræftforløb

I 99,93 pct. af 59.924 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet blev reglerne om maksimale ventetider overholdt i tredje kvartal af 2024. Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

For et år siden begyndte Sundhedsstyrelsen sin forstærkede nationale overvågning og indberetning af maksimale ventetider på kræftområdet. Med de seneste tal for tredje kvartal  fortsætter den høje overholdelsesprocent fra første og anden kvartal 2024. 

Opgørelsen viser også, at patienterne i 94,41 pct. af forløbene fik tid til start på udredning eller behandling inden for de maksimale ventetider. 

Kilde: Danske Regioner

Annonce

Ida Sofie Jensen om ny prisaftale: »Den giver stabilitet og ro«

Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen, Ida Sofie Jensen, er særligt begejstret for indførelsen af en karensperiode i en ny prisaftale for sygehusmedicin. Det handler om ‘forhandlinger og positionering’, lyder det fra professor Jakob Kjellberg om aftalen.