Propranolol, en ikke-selektiv betablokker, der typisk anvendes mod hjerte-kredsløbslidelser viser også god virkning mod modermærkelignende hæmangiomer hos spædbørn. Det fastslår franske forskere i et randomiseret studie offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Hæmangiomer er medfødte godartede røde knuder eller plamager bestående af endotelceller, der opstår på hud eller i slimhinder og ses hos ca. 10 pct. af alle spædbørn. De fleste hæmangiomer er uden medicinsk betydning og tilbagedannes inden ni års alderen, men hæmangiomer placeret i halsregionen kan...