Anklagemyndigheden i New York har bedt den schweiziske medicinalkoncern Novartis om at fremlægge informationer om ca. 80.000 arrangementer, hvor de deltagende læger ifølge anklagemyndigheden blev beværtet for at få dem til at udskrive firmaets hjerte-kar-medicin til deres patienter. Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg News. Det er fuldt legalt i USA, at medicinalfirmaer betaler for konferencer, foredrag og efteruddannelse for læger, men anklagemyndigheden mener, at arrangementerne ingen uddannelsesmæssig værdi har haft, men alene har været en undskyldning for at påvirke lægerne. »De...