Billigt blodtrykssænkende middel er lige så sikkert som dyrere alternativ

Det billige blodtrykssænkende lægemiddel, Losartan, er lige så effektivt og sikkert som det nye, men dyrere lægemiddel, Candesartan. Det viser et omfattende dansk befolkningsstudie offentliggjort i tidsskriftet JAMA. Studiet dementerer dermed den hidtidige bekymring om Losartans bivirkningsprofil, hvor flere studier har peget på en sammenhæng mellem Losartan og en øget risiko for død blandt patienter med hjertesvigt.

Årsagen til prisforskellen er, at patentet på Losartans i modsætning til Candesartan er udløbet.

Det danske befolkningsstudie undersøgte receptor fra knap 6.500 patienter med hjertesvigt. 4.400 patienter blev behandlet med Losartan, mens 2.100 fik Candesartan  – begge er lægemidler i klassen af angiotensin II receptor blokere.

Baseret på andelen af dødsfald og renset for modificerende faktorer fandt forskerne ingen forskel i overlevelse blandt patienterne i de to grupper i løbet af opfølgningsperioden. Der var med andre ord ingen signifikant forøget risiko for død eller hjerte-kar-sygdom hos brugere af Losartan sammenholdt med brugere af Candesartan.

Derimod var doseringen vigtig. Resultatet viste, at risikoen for død var dobbelt så stor ved en lav-dosis af Losartan sammenlignet med en høj-dosis Candesartan. For begge lægemidler gjaldt det, at brugen af en høj dosis var forbundet med det bedste udfald, og at risikoen for dødsfald var den samme blandt de to lægemidler, når der blot blev benyttet den anbefalede høje dosis.

I forhold til tidligere studier af de to medicin-præparater, er denne undersøgelse grundigere og dermed mere valid. Den undersøgte befolkningsgruppe er bedre sammensat og fordelingen af dosis er mere balanceret.

Når Candesartan og Losartan har samme effekt kan det føre til en billigere behandling,, hvis læger fremover kun udskriver Losartan til patienter med forhøjet blodtryk.

[ilink url=”http://jama.ama-assn.org/content/307/14/1506.short”]JAMA 2012;307(14):1506-1512: Association of Treatment With Losartan vs Candesartan and Mortality Among Patients With Heart Failure[/ilink]

Skriv kommentar