miljø
Medicinalproducenter skal snart være med til at betale for at rense spildevand
En ny aftale mellem EU-Parlamentet og EU-Rådet skal give renere vand i EU. Aftalen medfører, at medicinalproducenter skal være med til at betale for oprensningen. Lif bakker op om et producentansvar, men er skeptisk overfor, at det kun er to industrier, som skal være med til at betale.
Den første patient får indsat Neuralink-chip
Selskabet Neuralink, som milliardæren Elon Musk har stiftet, har indsat en chip i hjernen på sin første patient.
Selskabet har en ambition om at hjælpe patienter med lammelser og andre neurologiske lidelser. I efteråret fik Neuralink grønt lys fra FDA, den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, til at teste sin chip i kliniske forsøg.
Kilde: Reuters
Horizon 2020 har støttet mere end 35.000 projekter
EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 har gennem syv år støttet mere end 35.000 projekter. Det viser en evaluering af Horizon 2020, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
Programmet har bl.a. støttet udviklingen af mRNA-vacciner og mikro- og nanoelektronik. I alt har forskere, som har modtaget støtte fra Horizon 2020, bidraget til mere end 276.000 peer-reviewed publikationer.
Kilde: EU-Kommisionen
Studie kaster nyt lys på spredning af Alzheimers i hjernen
Et hold forskere fra Storbritannien har gjort nye opdagelser af, hvordan demenssygdommen Alzheimers spreder sig i hjernen.
Forskerne fandt bl.a. tegn på, at sygdommen er blevet overført mellem mennesker gennem et væksthormon, som er blevet forbudt. De undersøgte bl.a. otte personer, som fik overført hormonet som børn. Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.
Kilde: Financial Times
EMA får millionbevilling til at oprette afrikansk lægemiddelagentur
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har modtaget en bevilling på ti mio. euro, som svarer til cirka 74,5 mio. kroner, fra EU-Kommissionen til at styrke regulatoriske systemer i Afrika.
Bevillingen skal bl.a. bruges på at oprette et afrikansk lægemiddelagentur. Det skriver EMA i en pressemeddelelse. Det skal ske i samarbejde med afrikanske, europæiske og internationale aktører.
økonomi
Medicinrådet anbefaler igen brystkræftbehandling efter prisfald
Prisen på brystkræftbehandlingen Tukysa er blevet sat ned, og derfor anbefaler Medicinrådet nu behandlingen igen. På sit seneste møde kom rådet desuden med fire nye anbefalinger.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen