RS-virus
Professor i virologi: Forebyggelse af RS-virus bør være en både-og-løsning
Pas på med at satse for entydigt alene på vacciner som en national strategi til forebyggelse mod RS-virus, advarer professor Allan Randrup Thomsen, København Universitet.
Erfaren iværksætter udnævnt til adjungeret professor ved SDU
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU har udnævnt Per Fischer som adjungeret professor i innovation ved Institut for Molekylær Medicin (IMM). Med udnævnelsen styrker fakultetet sin strategiske satsning på translationel forskning og kommercialisering af akademiske opdagelser. Det skriver SDU.
Per Fischer er uddannet cand.scient. i eksperimentel cellulær biologi fra SDU og har en dr.phil. fra University of Oxford. Derudover er han en erfaren iværksætter og leder med mere end 25 års erfaring i krydsfeltet mellem forskning, forretningsudvikling og bioteknologi. I sin nuværende rolle som adm. direktør i MinervaX ApS leder han bl.a. udviklingen af en vaccine mod gruppe B streptokokker.
Kilde: Syddansk Universitet
Novo Nordisk vil ‘se nærmere’ på antallet af medarbejdere
I dag præsenterede Novo Nordisk sit regnskab for første kvartal 2025, der viser, at omsætningen er vokset med 19 pct. i årets 3 første måneder. For hele året forventer Novo Nordisk en vækst på mellem 13 og 21 pct. Det skriver TV2 Nyhederne.
Forventningerne til væksten er en nedjustering af selskabets tidligere forventninger, og dermed bliver Novo Nordisk også nødt til at kigge på sine udgifter, finansdirektør Karsten Munk Knudsen til TV 2.
»Jeg vil ikke sige, at det direkte fører til fyringer. Men vi kigger selvfølgelig også nærmere på, hvad der sker med vores medarbejderstabs størrelse. Så det er mere en dæmpning af, hvor mange medarbejdere vi er, end det er fyringer,« siger han.
Kilde: TV 2 Nyhederne
Alzheimer-lægemidlet Leqembi godkendt af EU-Kommissionen
Lægemidlet Leqembi (Lecanemab) er blevet godkendt til behandling af patienter med mild kognitiv svækkelse eller mild demens på grund af Alzheimers sygdom. Effekten af Leqembi er begrænset, og behandlingens varighed er endnu ikke kendt. På grund af risikoen for alvorlige bivirkninger er der strenge kriterier for brug af medicinen. Det skriver Lægemiddelstyrelsen.
Leqembi er blevet anbefalet til godkendelse med et snævert flertal (17 stemmer imod 15) i Det Europæiske Lægemiddelagenturs lægemiddelkomité CHMP. Mindretallet, heriblandt Lægemiddelstyrelsen, har afgivet en ’divergent opinion’ (negativ udtalelse) om, at medicinens behandlingsmæssige effekt og kliniske relevans er begrænset, samtidig med at der er en risiko for alvorlige bivirkninger.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
eu
EU’ kommende pharma-lov: Ministerrådet leger med tanken om at fjerne patienternes stemmeret i centralt EMA-udvalg
Den europæiske patientforening frygter, at EU-landenes regeringer vil forsøge at reducere patienternes repræsentation i flere vigtige udvalg i Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Den danske regering er på patienternes side, og det samme er Stine Bosse (M), der gør klar til et opgør ved de endelige lovforhandlinger.
pharma Debat
Innovation bør være en grundpille i sundhedsvæsenet
Et kommende innovationsindeks har potentiale til at være en grundpille, der kan guide og måle fremskridt i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Det potentiale skal udnyttes, skriver landechef Julie Brooker, J&J, og Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, i et fælles debatindlæg.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen