pharma-debat
Har EU tabt AI-kapløbet indenfor medicin?
Mens USA og Kina bygger højhastighedstog, kan Europa skabe et GPS-system, der sikrer, at vi når frem på den gode måde. AI inden for medicin er ikke kun et kapløb, hvor det handler om at komme først – men måske allermest et spørgsmål om at komme frem i live og uden for mange bivirkninger, skriver sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen.
Studie: Semaglutid ser ud til at hjælpe på alkoholmisbrug
Et nyt studie tyder på, at det aktive stof semaglutid kan hjælpe på alkoholmisbrug. Det skriver det amerikanske medie CNN. Semaglutid findes bl.a. i den populære diabetesmedicin Ozempic.
48 personer med alkoholproblemer deltog i studiet. De deltagere, som fik lave doser af Ozempic, drak mindre og havde mindre trang til at drikke. Studiet er publiceret i tidsskriftet JAMA Psychiatry.
Kilde: CNN
Kommissionen offentliggør arbejdsprogram
EU-Kommissionen har offentliggjort sit arbejdsprogram for 2025. Det skal bl.a. ‘booste konkurrencen’ og ‘forbedre sikkerheden’, skriver kommissionen i en pressemeddelelse.
Det fremgår af arbejdsprogrammet, at retsakten for kritisk medicin forventes at komme i første kvartal af 2025, mens EU’s strategi for lagre forventes at blive præsenteret i andet kvartal. Kommissionen forventer at præsentere 51 nye politiske initiativer i løbet af året.
Kilde: EU-Kommissionen
Stop af bistand fra USAID påvirker 50 lande
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har pauset stort set alle bistandsprogrammer hos agenturet USAID. Det påvirker behandlinger og sundhedsprogrammer i 50 lande, lyder det fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør for verdenssundhedsorganisationen WHO.
Det skriver det britiske medie BBC. Bistand fra USAID bliver hovedsageligt brugt i asiatiske lande, afrikanske lande syd for Sahara og Europa.
Kilde: BBC
Antallet af smittede med influenza fortsætter med at stige
Der er fortsat et stigende antal, som bliver smittet med influenza. For sjette uge i træk er smitten steget, viser overvågning fra Statens Serum Institut. Det skriver Ritzau/tv2.dk.
Det er både antallet af smittede og antallet af indlæggelser med influenza, som er stigende og på et højt niveau. Antallet af smittede med RSV er også højt. Derimod er antallet af indlæggelser med RSV på et middel niveau.
Kilde: Ritzau/TV 2
økonomi
Kjellberg om lovforslag: Fortrolige rabatter kan løse hårdknude
Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for Amgros at forhandle fortrolige rabatter på medicin til apotekerne. Det er den rigtige vej at gå, lyder det fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, som kalder det for ‘en lidt besynderlig markedssituation’.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen