internationale højdepunkter
Overlæge på ESC: Det her var de mest interessante topstudier på årets kongres
Overlæge og lektor Jacob Thomsen Lønborg var især begejstret for især to at de studier, som blev præsenteret på ESC. De kan begge være behandlingsændrende for hjertepatienter, siger han.
danske højdepunkter
Danske topresultater på ESC kan føre til behandlingsændringer
Danske forskere præsenterede på den årlige kongres for European Society of Cardiology flere forskningsresultater blandt late breaking abstracts og hot line. Her er fem af de mest interessante, hvoraf flere potentielt kan føre til behandlingsændringer.
Medicinpriser i USA er fortsat høje efter forhandlinger
Den amerikanske regering har forhandlet priserne ned på en række lægemidler, som er på recept. Priserne er dog stadig i gennemsnit mere end dobbelt så høje som i en række andre lande.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, som har undersøgt priserne på lægemidler i landene Australien, Japan, Sverige og Canada. Når de nye priser træder i kraft, vil de stadig medføre besparelser på seks mia. dollar – svarende til cirka 40 mia. kr. – ifølge den offentlige sundhedsforsikring Medicare, skriver Reuters.
Kilde: Reuters
Investorer kalder på bedre brug af antibiotika
Der skal gøres noget ved overforbruget af antibiotika i forsyningskæden af fødevarer for at bekæmpe antimikrobiel resistens (AMR). Sådan lyder opfordringen fra en række investorer i et opråb til politikere.
Det skriver mediet Financial Times. Opfordringen kommer fra initiativet Investor Action on AMR, hvor danske Nordea og svenske Handelsbanken Fonder bl.a. er partnere.
Kilde: Financial Times
WHO lancerer vejledning til at mindske forurening fra antibiotika
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har lanceret sin første vejledning om forurening fra produktion af antibiotika, som kan være med til at fremme og sprede antimikrobiel resistens.
Det skriver WHO i en pressemeddelelse. Det er en ‘vigtigt, men forsømt udfordring’, skriver WHO. Vejledningen er til eksempelvis industri, indkøbere og inspektører.
Kilde: WHO
Studie finder ikke øget risiko for selvmord ved GLP-1
Et hold af forskere fra Skandinavien har undersøgt, om der er en øget risiko for selvmord hos patienter, som er i behandling med medicin baseret på GLP-1-analoger. Forskerne fandt ikke nogen sammenhæng, skriver Statens Serum Institut, der har været med til at udarbejde studiet.
Der har været bekymring for, at populær medicin baseret på GLP-1 som Ozempic og Wegovy øger risikoen for tanker om selvmord. Det Europæiske Lægemiddelagentur har bl.a. undersøgt dette uden at finde en sammenhæng. Et andet studie publiceret for nylig kom dog frem til en anden konklusion: at det ser ud til, at der kan være en øget risiko for selvmordstanker ved brug af GLP-1-analogen semaglutid.
Kilde: Statens Serum Institut
uddannelse
Nu skal farmaceuter uddannes i data science
To universiteter er gået sammen om at åbne et nyt center, der skal uddanne farmaceuter i data science og nye teknologier som kunstig intelligens og big data. Det vækker glæde hos Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen