Annonce

Afrikansk agentur slår alarm over udbrud af mpox

Der er udbrud af virusset mpox i flere afrikanske lande, og udbruddet er nu så udbredt, at agenturet Africa Centres for Disease Control and Prevention (Africa CDC) slår alarm.

Det skriver Africa CDC i en pressemeddelelse. Mindst 13 afrikanske lande har rapporteret udbrud. I de lande er der indtil videre i år blevet bekræftet 2.863 smittetilfælde og 517 dødsfald. Dog er der mistanke om mere end 17.000 smittetilfælde på tværs af kontinentet.

Kilde: Africa CDC

EU-Kommissionen og Bavarian Nordic vil donere vacciner til Afrika

EU-Kommissionen har indkøbt 175,420 doser af vaccinen MVA-BN, som det danske selskab Bavarian Nordic står bag. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse. 

Vaccinerne, som beskytter mod virusset mpox, skal doneres til lande i Afrika, hvor der er udbrud af mpox. Udover de indkøbte vacciner, som EU-Kommissionen vil donere, vil Bavarian Nordic donere 40.000 vaccinedoser.

Kilde: EU-Kommisionen

USA vil begynde at teste oksekød for fugleinfluenza

Der er udbrud af fugleinfluenza hos malkekvæg i USA, og nu vil de amerikanske myndigheder også begynde at teste oksekød, som er en del af fødevareforsyningen, for virusset. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myndighederne påpeger dog, at det stadig er sikkert at indtage amerikanske mælkeprodukter og oksekød. Virusset er blevet overført fra vilde fugle til kvæg, og siden marts er knap 200 besætninger af kvæg i 13 forskellige amerikanske delstater blevet smittet.

Kilde: Reuters

Studie: Cannabis ser ud til at hjælpe på opioidmisbrug

Cannabis ser ud til at have en gavnlig effekt hos personer med et misbrug af opioider. Det viser ny forskning, skriver det britiske medie The Guardian.

Forskningen viser, at cannabis eksempelvis ser ud til at hjælpe på abstinenser. Forskerne, som bl.a. er fra amerikanske University of Southern California, har interviewet 30 personer. Studiet er publiceret i tidsskriftet Drug and Alcohol Dependence Reports.

Kilde: The Guardian

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job