lovforslag
Organisationer efterspørger udvidede beføjelser til apotekere i debat om forsyningssikkerhed
Danmarks Apotekerforening forholder sig kritisk over for et nyt lovforslag med krav om medicinlagre. Foreningen efterspørger i stedet flere beføjelser til apotekerne til at udlevere medicin. Det bakker Lægeforeningen op om. Men modsat apotekerne forholder lægerne sig positive over for kravet om medicinlagre.
politik
Lif efterlyser politiske principper for det nye Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Danske Regioners beslutning om at samle Behandlingsrådet og RKKP under samme tag møder ros i industrien. Fremtidige prioriteringer i sundhedsvæsenet bør dog ske ud fra en evidensbaseret tilgang, understreger Lægemiddelindustriforeningen og efterlyser politiske principper for det nye kvalitetinstituts arbejde.
LVS udpeger cheflæge fra Aarhus som nyt medlem af Medicinrådet
Anni Ravnsbæk Jensen, som er cheflæge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er nyt medlem af Medicinrådet. Det skriver rådet i en pressemeddelelse.
Det er Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), der har udpeget Anni Ravnsbæk Jensen til at sidde som et af selskabets tre medlemmer. Cheflægen overtager en af de to pladser, som blev ledige, da Niels Obel og Dorte Lisbet Nielsen stoppede i rådet ved udgangen af 2023.
Kilde: Medicinrådet
Novartis har planer om at nedlægge op til 680 stillinger
Det schweiziske medicinalselskab Novatis har planer om at nedlægge op til 680 stillinger i løbet af de næste tre år.
Novatis vil nedlægge stillinger i selskabets udviklingsafdelinger. I Schweiz skal der fyres omkring 440 medarbejdere, mens der i USA skal fyres omkring 240. Fyringerne er ikke en del af den omstrukturering, som Novartis har sat i gang, hvor der vil blive nedlagt tusindvis af stillinger.
Kilde: Reuters
Eli Lilly begynder byggeri af fabrik i Tyskland til milliarder
Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har begyndt sit byggeri af en ny produktionsfabrik i Tyskland. Fabrikken skal producere selskabets populære vægttabsmedicin Zepbound.
Det skriver mediet Bloomberg. Eli Lilly har investeret 2,5 mia. dollars svarende til godt 17 mia. kr. i projektet. Fabrikken, som efter planen skal åbne i 2027, kommer ikke kun til at producere til globalt forbrug.
Kilde: Bloomberg
Ny type høreapparat kan hjælpe børn i Grønland
Mange børn i Grønland har nedsat hørelse. Nu har en gruppe børn testet en ny type høreapparat, som bl.a. hjalp på børnenes trivsel. Det viser en ny rapport, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Høreapparatet kan justeres gennem en app. Det betyder, at familierne ikke behøver vente på, at der kommer en speciallæge til Grønland. Apparatet skal dog stadig tilpasses. Selvom børnene begyndte at trives bedre, viste undersøgelsen bl.a. også, at det var ubehageligt at have på og svært at sætte på korrekt.
Kilde: Syddansk Universitet
politik
Anton Pottegård: »Det tryller ikke på magisk vis flere lægemidler frem at kræve otte ugers lager«
Det er en helt forkert måde at tilgå problemer med forsyning af medicin, lyder det fra Anton Pottegård, klinisk farmaceut og professor ved SDU, om et nyt lovforslag, som vil indføre krav om medicinlagre på otte ugers forbrug. Han peger på, at der er risiko for højere priser og mere medicinspild.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen