Annonce

Nye data fra Novo: Vægttabsmiddel giver vægttab på 22 procent

Danske Novo Nordisk har offentliggjort nye data, som viser, at midlet amycretin giver et vægttab på op til 22 pct. Det viser resultaterne fra et fase 1b/2a-studie, skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse.

I studiet deltog 125 personer, som blev behandlet ugentligt med amycretin, der blev givet som en injektion. De deltagere, som modtog den højeste dosis i 36 uger, opnåede et vægttab på 22 pct.

Kilde: Novo Nordisk

Trump vil måske overveje at tilslutte sig WHO igen

Det er muligvis ikke udelukket, at USA vender tilbage til verdenssundhedsorganisationen, WHO. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har nemlig udtalt, at han måske vil overveje at tilslutte sig organisationen igen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Det var samme dag, som Donald Trump tiltrådte, at han annoncerede, at USA ville træde ud af WHO.

Kilde: Reuters

EMA forlader X og åbner profil på Bluesky

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har ligesom flere andre organisationer besluttet at forlade det sociale medie X (tidligere Twitter), som er ejet af Elon Musk. Det skriver mediet Fierce Pharma.

EMA skriver bl.a. i en udtalelse, at X ‘ikke længere opfylder vores kommunikationsbehov’ og har derfor besluttet sig for at åbne en profil på det sociale medie Bluesky i stedet for. Agenturet sletter dog ikke sin profil på X, bl.a. for at undgå efterligninger.

Kilde: Fierce Pharma

Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjer for mpox

Retningslinjerne, for hvordan sundhedspersonale skal håndtere virussen mpox, er blevet opdateret. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Retningslinjerne er bl.a. blevet opdateret med ny viden om smitte. Sundhedsstyrelsen oplyser, at sygdommen ‘først og fremmest smitter ved tæt fysisk kontakt med en smittet’. Derudover er anbefalingerne om vaccination bl.a. blevet udvidet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Annonce

Senioranalytiker om Trump: Alene retorikken giver usikkerhed

De næste fire år med nytiltrådte Donald Trump som USA’s 47. præsident vil være præget af uforudsigelighed, lyder vurderingen fra senioranalytiker Søren Løntoft Hansen. Et stort usikkerhedsmoment er den amerikanske præsidents trusler og varsler om højere told.