lovkrav
Medicinalvirksomheder er frustrerede over ny lov: Det koster tid og penge
Nogle medicinalvirksomheder overvejer at trække sig fra det danske marked i kølvandet på en ny lov med krav om lagerpligt, lyder det fra Anders Hoff, politisk chef i Lægemiddelindustriforeningen. 34 virksomheder har indtil videre søgt om dispensation for hele eller dele af den nye lov, viser tal fra Lægemiddelstyrelsen.
Lif: Lovforslag om fortrolige rabatter kan blive ‘succes’
Et nyt lovforslag skal gøre det muligt for Amgros at forhandle fortrolige prisrabatter på medicin, som sælges på apotekerne, med medicinalvirksomheder. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
Det kan blive en ‘succes’, mener Lægemiddelindustriforeningen (Lif), som først var meget imod forslaget. Men efter høringsprocessen er koncernchef Ida Sofie Jensen mere positivt indstillet over for forslaget. Muligheden for at forhandle fortrolige rabatter bliver til at begynde med en treårig forsøgsordning.
Nyt nationalt samarbejde om ATMP’er
Indkøbsorganisationen Amgros etablerer en ny national samarbejdsstruktur for avancerede terapier eller ATMP’er. Det sker i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner.
Det skriver Amgros i en nyhed. Samarbejde skal inddrage regioner, universiteter, lægemiddelindustrien og relevante myndigheder. Målet er, at Danmark skal være ‘et foregangsland’ inden for ATMP, lyder det i kommissoriet for initiativet, som udspringer af life science-strategien.
Kilde: Amgros
Medicinrådet anbefaler ny medicin
Medicinrådet har besluttet at anbefale lægemidlet Besremi (ropeginterferon alfa-2b) til at behandle blodkræftsygdommen polycytæmia vera. Det skriver rådet i en pressemeddelelse.
Derudover har Medicinrådet opdateret og godkendt otte lægemiddelrekommandationer. Det er eksempelvis rekommandationer til områderne transplantation for nyre, hjerte og lever samt psoriasis og inflammatoriske tarmsygdomme.
Kilde: Medicinrådet
Forskere er bekymrede for Trumps besparelser
Universiteter og forskere advarer om, at nye besparelser fra Trump-administrationen vil gå ud over medicinsk forskning. Det skriver mediet Financial Times.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans administration har meldt ud, at der årligt skal spares op til fire mia. dollars svarende til 28,9 mia. kroner. Han har også skåret i støtten til agenturet U.S.A.I.D. Det betyder ifølge mediet New York Times, at ‘dusinvis’ af kliniske forsøg støttet af organisationen er pauset.
Kilde: Financial Times
pharma-debat
Trump eller ej – gode investeringsår i sigte for life science!?
Geopolitiske spændinger og stigninger i renteniveauet kan stadigvæk kaste skygger over den gode historie. Ikke desto mindre er der grunde til at være optimistisk for investeringsaktiviteten og innovationskraften i life science-branchen de kommende år, skriver Martin Dræbye Gantzhorn, partner i Gorrissen Federspiel.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen