eu
Læger og sygeplejersker nervøse for ny EU-lov, der kan koste tid fra patientpleje
Danske Regioner og flere sundhedsfaglige organisationer i både Danmark og Europa udtrykker bekymring for en ny EU-lov, der sætter borgernes sundhedsdata fri på tværs af EU. De frygter, at lovgivningen vil stjæle tid fra patientplejen. De økonomiske omkostninger forbundet med loven er endnu uklare.
Debat
Hvad er egentlig værdien af bedre sundhed?
Hvad er den politiske ambition, når det gælder det danske sundhedsvæsens hurtige ibrugtagning af nye innovative lægemidler? Det spørgsmål stiller Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, i dette indlæg, hvor hun også kommer med sit eget bud.
Ny analyse: Eli Lilly og Novo Nordisk bliver førende inden for medicinsalg i 2030
Eli Lilly og Novo Nordisk vil dominere det globale marked for receptpligtig medicin i 2030, primært drevet frem af eksplosiv vækst i diabetes- og fedmebehandlinger. Det viser en ny rapport fra Evaluate Pharma, skriver Fierce Pharma.
Eli Lilly forventes at indtage førstepladsen med et salg på 113 mia. dollars, mens Novo spås at indtage andenpladsen med et salg på 84 mia. dollars. De to selskaber står bag flere topsælgende GLP-1-baserede lægemidler, herunder Mounjaro, Zepbound, Ozempic og Wegovy.
Ifølge rapporten forventes GLP-1-lægemidler at udgøre næsten 9 pct. af det samlede medicinsalg i 2030. Evaluate vurderer, at Mounjaro alene vil omsætte for 36 mia. dollars, og Zepbound for 25,5 mia.
Andre selskaber som AbbVie, J&J og AstraZeneca forventes også at vokse, men i mindre omfang. Pfizer og Novartis står til fald i salget ifølge analysen.
Kilde: Fierce Pharma
Dansk biotekselskab doserer første patient i klinisk forsøg med ny brystkræftvaccine
Det danske biotekselskab ExpreS2ion Biotech har igangsat et fase I-forsøg med sin nye immunterapi ES2B-C001 til behandling af metastatisk HER2-positiv brystkræft. Den første patient er nu doseret, og behandlingen blev godt tolereret. Det skriver vaccineselskabet i en pressemeddelelse.
Forsøget, som gennemføres på det Medicinske Universitet i Wien, undersøger sikkerhed, tolerabilitet og immunrespons med og uden hjælpestoffet adjuvans, der øger vaccinens effekt hos patienter, der ikke længere har effekt af standardbehandling.
ES2B-C001 er ExpreS2ions første egenudviklede kandidat, som det danske vaccineselskab har testet på mennesker. En tillægsprotokol foreslår nu også at kombinere vaccinen med en HER2-målrettet antistofbehandling og at udvide forsøget til flere klinikker i Østrig, skriver ExpreS2ion Biotech.
Bent U. Frandsen, direktør i ExpreS2ion, kalder doseringen en vigtig milepæl i udviklingen af innovative kræftbehandlinger.
Kilde: ExpreS2ion
overvægt
Amycretin-data imponerer til ADA: Novo forventer fase-3 i begyndelsen af næste år
Novo Nordisk har fremlagt data for brugen af amycretin til behandling af overvægt til årets ADA-kongres, og data er overbevisende. Over 36 uger tabte forsøgsdeltagere op mod 24 pct. af deres kropsvægt, uden tegn på at vægttabet havde nået et plateau. Resultaterne er samtidig udgivet i to Lancet-artikler.
vægttab
Ny kombinationsbehandling giver stort vægttab og bevarer musklerne
Store vægttab skabt med lægemidler leder også ofte til tab af muskelmasse. En ny kombinationsbehandling med semaglutid og bimagrumab ser dog ud til at bevare musklerne. Faktisk ledte brugen af bimagrumab alene til en stigning i fedtfri kropsmasse, samtidig med at forsøgsdeltagere tabte sig.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen