Kære læser. I dag modtager du dit nyhedsbrev lidt senere end normalt. Det skyldes tekniske problemer. Vi beklager.

Kjellberg om lovforslag: Fortrolige rabatter kan løse hårdknude

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for Amgros at forhandle fortrolige rabatter på medicin til apotekerne. Det er den rigtige vej at gå, lyder det fra sundhedsøkonom Jakob Kjellberg, som kalder det for ‘en lidt besynderlig markedssituation’.

Annonce

Tidligere regionsdirektør bliver ambassadør for sundhedsråd

Per Okkels er blevet udpeget som ambassadør for de kommende sundhedsråd. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Per Okkels er tidligere regionsdirektør og departementschef i Sundhedsministeriet. Ud over at være ambassadør skal han også fungere som såkaldt opmand. Det bliver bl.a. opmandens rolle at stå til rådighed for indsigelser fra kommuner og regioner.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Novo Nordisk blandt virksomheder med kæmpe CO2-aftryk

Fem af Danmarks største virksomheder udleder næsten dobbelt så meget CO2 som hele den danske befolkning. Novo Nordisk er blandt virksomhederne. Det skriver mediet Finans

Sammen med de fire selskaber Mærsk, Ørsted, Vestas og DSV udledte Novo Nordisk 117 mio. ton CO2 i 2024. På trods af ambitioner om at nedsætte deres udledninger er det en stigning på ti mio. ton CO2, skriver mediet.

Kilde: Finans

Studie finder forskel i hjerner med og uden migræne

Der er biologiske forskelle i hjernen hos personer med og uden migræne. Det viser et nyt studie, skriver Nationalt Videnscenter for Hovedpine i en pressemeddelelse.

Forskerne, som bl.a. er fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet Glostrup, mener, at resultaterne kan være med til at forklare, hvorfor nogle personer får migræne. Studiet er publiceret i tidsskriftet Annals of Neurology.

Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine

FDA giver grønt lys til behandling af genetisk sygdom

Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, har godkendt et nyt lægemiddel, som behandler en genetisk sygdom kaldet neurofibromatose type 1. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er virksomheden SpringWorks Therapeutics, som står bag lægemidlet kaldet Gomekli. Gomekli er godkendt til en bestemt gruppe patienter med sygdommen. Den er godkendt til voksne og børn på mindst to år.

Kilde: Reuters

Annonce

Snart kan apotekerne substituere medicin med ny forsøgsordning

En ny ordning, som skal løbe i et år, vil give apotekerne mulighed for at substituere medicin, hvis der er forsyningssvigt. Jesper Gulev Larsen, formand for Danmarks Apotekerforening, håber, at ordningen bliver gjort permanent. Professor Anton Pottegård kalder den for ‘meget nødvendig’.

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job