I ly af kampen mod opioider er udskrivningerne af et andet lægemiddel stukket af

Uden større opmærksomhed har lægemidlet gabapentin udnyttet den målrettede indsats mod opioider til at snige sig ind på danske smertepatienter, viser et nyt studie. Det møder kritik fra professor Anton Pottegård, mens DSAMs-næstformand beretter om magtesløse læger – og en kriminolog finder store mængder gabapentin på det sorte marked.

Annonce

EU giver grønt lys til første bispecifikke antistofbehandling til udbredt blodkræftform

Roche har fået godkendelse fra Europa-Kommissionen til en ny kombinationsbehandling mod diffus storcellet B-cellelymfom (DLBCL), som er en hurtigt voksende type lymfom og en af de mest almindelige former for blodkræft hos voksne. Behandlingen er den første bispecifikke antistofbehandling til DLBCL. Det skriver Medwatch.

Behandlingen henvender sig kun til voksne, der  ikke har reageret på tidligere behandlinger, og som ikke kan få stamcelletransplantation eller oplever, at deres kræft er vendt tilbage.

Kilde: Medwatch

Leo Pharma indgår forskningssamarbejde om hudsygdomme

Leo Pharma har indgået et tre-årigt partnerskab med Parker Instituttet ved Københavns Universitetshospital for at forbedre behandlingen af hudsygdomme som psoriasis og psoriasis-artrit. Det skriver Medwatch.

Samarbejdet skal føre til opdagelsen af nye molekyler og bedre behandlingsformer. Parker Instituttet bidrager med ekspertise i blandt andet AI og avanceret genanalyse, mens Leo Pharma stiller sin viden om patienter til rådighed. Målet er at imødekomme uopfyldte behov for millioner af patienter globalt.

Kilde: Medwatch

Toldplaner fra Trump kan koste Novo milliarder

Præsident Donald Trumps planer om at indføre 20 pct. told på importerede lægemidler kan koste Novo Nordisk dyrt. Ifølge en analyse fra det amerikanske finanshus Bernstein risikerer selskabet at miste op mod 16 mia. kr. i driftsindtjening i 2025 alene. Det skriver Medwatch.

Det skyldes, at Novo fortsat producerer størstedelen af sine GLP-1-råmaterialer i Europa. Novo er dog bedre rustet end mange europæiske konkurrenter. Koncernen har i forvejen over 10.000 medarbejdere i USA og udbygger løbende sin amerikanske produktion – senest med en ny fabrik til 27 mia. kr.

Kilde: Medwatch

Mæslingetilfælde i Texas stiger til 541

Sundhedsmyndighederne i Texas rapporterede fredag om i alt 541 registrerede tilfælde af mæslinger i delstaten. Det er en stigning på 36 tilfælde siden den seneste opgørelse fra 8. april. To uvaccinerede børn uden underliggende helbredsproblemer er døde af mæslinger i Texas. Det skriver Reuters.

I Gaines County, Texas, epicentret for mæslingeudbruddet, ligger vaccinationsraten kun på 82 pct. En vaccinationsrate på mindst 95 pct. anses for nødvendig for at opnå såkaldt flokimmunitet, som beskytter dem, der ikke kan vaccineres.

Kilde: Reuters

Annonce

Flere job