nefrologi
I almen praksis er behandlingen af kronisk nyresygdom god, men der er rum til forbedringer
En stor gennemgang af behandlingen af kronisk nyresygdom i almen praksis peger på, hvor tingene går efter bogen, og hvor der er plads til forbedringer. Vi skal være bedre til at identificere den gruppe patienter, som kan have gavn af behandling med nogle af de nye lægemidler, siger professor og overlæge Henrik Birn.
Orifarm fyrer administrerende direktør efter 13 år
Orifarm har fyret deres administrerende direktør Erik Sandberg efter 13 år. Fyringen handler om at lede Orifarm ind i ‘den næste fase af vækstrejse’, oplyser det fynske parallelimport-selskab selv. Det skriver Medwatch.
Mads Fink Eriksen, der er finansdirektør i Orifarm, er midlertidigt udpeget til at overtage styringen, mens Orifarm leder efter den permanente afløser.
Kilde: MedWatch
Nyt initiativ skal nedbringe overforbrug af kolesterolsænkende medicin
Sundhedsstyrelsen har udviklet et beslutningsværktøj til læger, som kan benyttes, når lægen og patienten skal beslutte, om man skal starte en behandling på de kolesterolsænkende lægemidler statiner. Det skriver Sundhedsstyrelsen.
Antallet af patienter, som bruger statiner, har været stigende. I 2023 indløste mere end 833.000 personer med recept på statiner, hvor tallet i 2024 steg til over 891.000 personer. En stigning på over 57.000. Forbruget skal sænkes gennem brugen af det nye beslutningsværktøj, fortæller Sundhedsstyrelsen.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Genmab sagsøgt af medicinalgigant for at stjæle forretningshemmeligheder
Den amerikanske medicinalgigant Abbvie trækker danske Genmab i retten for angiveligt at have stjålet forretningshemmeligheder inden for kræftforskning. Det skriver Børsen.
Ifølge en stævning har to forskere benyttet Abbvies opfindelse, da de udviklede lægemiddelkandidater for Genmabs datterselskab Profoundbio, som Genmab købte sidste år.Genmab har ifølge Børsen afvist anklagen og kalder sagen et forsøg på at stække konkurrenter.
Kilde: Børsen
To af Trumps hovedkandidater godkendt som FDA-kommissær og sundhedsdirektør
Trumps sundhedsteam er ved at tage form. Senatet i USA har stemt igennem, at Marty Makary og Jay Bhattacharya bliver henholdsvis kommissær for FDA og direktør for National Institutes for Health (NIH). Det skriver Statnews.
De to nye frontfigurer i det amerikanske sundhedssystem har en stor opgave foran sig, da de overtager agenturerne efter kæmpe nedskæringer og fyringsrunder i både FDA og NIH.
Kilde: Statnews
økonomi
Amgros-direktør: Nordiske landes fælles medicinindkøb danner skole
Amgros og Nordisk Lægemiddelforum har udviklet en model for tværnationale udbud og indkøb af lægemidler, som måske kan finde vej til andre EU-lande.
lægemidler
Medicinrådet varsler længere sagsbehandlingstider
Et stort antal ansøgninger til Medicinrådet om vurderinger af lægemidler i 2024 påvirker også vurderingsprocesserne i 2025.
- Forskningsstøtte Center, Region Sjælland | Ansøgningsfrist: 21/04/2025
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen