pharma-debat
Hvorfor er vi så dårlige til at behandle kroniske sygdomme?
De ‘kedelige’ kroniske sygdomme, som psoriasis, migræne og kronisk smerte rammer millioner af danskere og belaster både patienter og det brede sundhedsvæsenet. Alligevel fylder det meget lidt i den politiske debat, i medicinsk forskning og i sundhedsøkonomiske modeller. Det er på tide, at vi ser kronisk sygdom som en folkesundhedskrise i slow motion og handler derefter, skriver sundhedsøkonom Tove Holm-Larsen.
medicinrådet
Høj pris står fortsat i vejen for godkendelse af brystkræftlægemiddel
Prisen skal længere ned, hvis Trodelvy skal anbefales som standardbehandling til patienter med metastatisk triple-negativ brystkræft, mener Medicinrådet.
Zealand Pharma starter ny fase med fedmemiddel
Zealand Pharma har indledt et midtvejs klinisk studie af deres vægttabskandidat petrelintide til personer med overvægt og type 2-diabetes. Det skriver Reuters.
Omkring 200 deltagere skal være en del af forsøget, og deltagerne ventes færdigrekrutteret senere i år. Lægemidlet testes også i et separat forsøg uden diabetikere.
Petrelintide er en del af en milliardaftale, som Zealand Pharma har indgået med Roche på op til 5,3 mia. dollars.
Kilde: Reuters
Bavarian-direktørs løn skaber røre blandt investorerne
Bavarian Nordics direktør Paul Chaplin fik en lønstigning på over 10 mio. kr. i 2024 – og det fik aktionærerne til at sige fra. Det skriver Medwatch.
Næsten 80 pct. stemte imod selskabets lønrapport, herunder storaktionæren ATP, som for første gang gav et nej. Kritikken går på, at lønnen ikke matcher selskabets resultater.
Kilde: Medwatch
Dansker stopper øjeblikkeligt som topchef i svensk biotekselskab
Søren Tulstrup er færdig som adm. direktør i Hansa Biopharma med øjeblikkelig virkning efter syv år på posten. Det skriver Medwatch.
Ifølge selskabet sker det efter ‘gensidig aftale, og Tulstrup selv fremhæver en god dialog med bestyrelsesformanden. Han planlægger nu at fokusere på bestyrelsesposter og rådgivning – og bruge mere tid med familien.
Han afløses af svenske Renée Aguiar-Lucander, der tidligere har stået i spidsen for Calliditas Therapeutics og bragt selskabet på børsen i både Sverige og USA.
Kilde: Medwatch
innovation
Danske forskere udvikler plastre til behandling af psoriasis: Interessen er meget stor
Forskere fra Københavns Universitet arbejder på at udvikle plastre til behandling af plaque-psoriasis. Nu vil de have industrien med på vognen, så plastrene kan komme ud til patienterne. Vi kan mærke, at interessen fra patienternes side er meget stor, siger lektor Andrea Heinz.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen