Annonce

ALK med stærk økonomisk start på 2025

Den danske medicinalgigant inden for allergiforskning og allergivaccination ALK præsenterer et fremragende regnskab for første kvartal af 2025. ALK øgede i alt omsætningen med 12 pct. til over 1,5 mia. kr. Det skriver ALK i en pressemeddelelse.

Det er især salg af tabletter, der har været drivkraften bag den økonomiske vækst, hvor salget er steget med 22 pct. Med en lovende ny tablet mod husstøvmideallergi til børn, som er gået over forventning, og en forestående lancering af en ny adrenalin-næsespray i Europa fastholder ALK sin helårsprognose med en vækst mellem 9 og 13 pct.

Kilde: ALK

Coloplast-aktien styrtdykker efter topchef-exit

Coloplast-aktien har taget et dyk efter offentliggørelsen af fyringen af virksomhedens topchef Kristian Villumsen. Nyheden om fyringen kom sent mandag, og i dag reagerer investorerne ved at sende aktien ned med 6,1 pct. til 653,40 kr. Det skriver Medwatch. 

Coloplast skuffede i sit kvartalsregnskab og har nedjusteret sine økonomiske forventninger til omkring 7 pct. i forhold til et tidligere skøn på 8-9 pct. Siden årets start er aktien faldet med knap 17 pct.

Kilde: MedWatch

Nu er utilsigtede hændelser regionernes ansvar

Den 1. maj overtog regionerne ordningen med utilsigtede hændelser og driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase fra staten. Det betyder, at sundhedspersonale fortsat kan rapportere fejl til brug for læring i sundhedsvæsenet og til gavn for patientsikkerheden. Det skriver Danske Regioner.

Rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser har hidtil været varetaget af Styrelsen for Patientsikkerhed. I forbindelse med at regionerne overtager ordningen og driften af patientdatabasen, bliver opgaven i stedet forankret i det nyoprettede Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Kilde: Danske Regioner

Annonce

Innovation bør være en grundpille i sundhedsvæsenet

Et kommende innovationsindeks har potentiale til at være en grundpille, der kan guide og måle fremskridt i udviklingen af det danske sundhedsvæsen. Det potentiale skal udnyttes, skriver landechef Julie Brooker, J&J, og Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lif, i et fælles debatindlæg.

Danmark skal ind i kampen om de amerikanske forskningstalenter

Vores nabolande ruller den røde løber ud for at tiltrække forskningstalenter fra hele verden, og når flere og flere amerikanske forskere overvejer, om de skal flytte til enten EU eller Canada, er det vigtigt, at vi herhjemme kommer ind i kampen hurtigst muligt, skriver Martin Dræbye Gantzhorn.

  • Danmarks Apotekerforening | Ansøgningsfrist: 25/05/2025

Flere job