Label
CagriSema virker bedst ved dosis under maks: De fleste behøver slet ikke fuld dosis for tilfredsstillende vægttab
På årskongressen for American Diabetes Association blev der præsenteret uddybende data fra REDEFINE-studierne med CargriSema, og data blev samtidig publiceret i NEJM. Ledende forsker Timothy Garvet forklarer, hvorfor han mener, at data tidligere er blevet fejlfortolket, og hvorfor han er så begejstret for lægemidlet.
Studie af næsens bakterier viser, hvordan nogle kommer, mens andre går
Et nyt internationalt studie ledet af Statens Serum Institut (SSI) kaster nyt lys over næsens mikrobiom – altså de bakterier, der naturligt lever i næsehulen. Resultaterne viser, at visse bakterier kan hæmme kolonisering med sygdomsfremkaldende arter som Staphylococcus aureus – en af verdens hyppigste årsager til alvorlige infektioner og dødsfald. Det skriver Statens Serum Institut.
»Vi kan nu se næsens mikrobiom i langt højere opløsning end tidligere. Det betyder, at vi kan skelne mellem forskellige bakteriesammensætninger og bedre forstå, hvordan nogle bakterier bliver hængende, mens andre kommer og går,« siger Anna Cäcilia Ingham, hovedforfatter og forsker ved SSI.
Studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports, bygger på analyser af næseprøver fra over 1.500 personer i Danmark og Tyskland.
Det viser, at næsen typisk domineres af enten S. aureus eller Staphylococcus epidermidis – to bakterietyper, der er overraskende stabile i deres tilstedeværelse, mens andre stafylokokker optræder mere forbigående. Særligt opsigtsvækkende er fundet af, at forekomsten af S. aureus falder markant, når bakterier som Dolosigranulum og Corynebacterium samtidig er til stede i næsen.
Det tyder på, at nogle bakterier naturligt kan beskytte os mod potentielt farlige infektioner.
Kilde: Statens Serum Institut
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen