Annonce

Amerikansk selskab vil donere 50.000 vacciner til mpox-udbrud

Det amerikanske selskab Emergent BioSolutions vil donere 50.000 vacciner til flere afrikanske lande for at imødegå et udbrud af mpox på kontinentet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selskabets vaccine har været brugt til mpox. Vaccinen, som er godkendt til kopper, er dog endnu ikke godkendt af den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, til mpox.

Kilde: Reuters

Nyt center skal have fokus på medicinsk dataforskning

Tre universiteter er gået sammen om at lancere et nyt center, som skal have fokus på medicinsk dataforskning. Det er et samarbejde mellem Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet samt det britiske universitet University of Oxford.

Det skriver AU i en pressemeddelelse. Centeret har modtaget en bevilling på 250 mio. kr. Det kommer til at blive forankret på AU og have hub-sites på de to andre universiteter.

Kilde: Aarhus Universitet

Studie: Tweaket hjernestimulering ser ud til at hjælpe på Parkinsons

En ny teknik til at stimulere hjernen ser ud til at kunne hjælpe på symptomerne på Parkinsons sygdom. Det viser et nyt studie, som er udgivet i Nature Medicine, skriver det britiske medie The Guardian.

Forskerne har tweaket en metode, som er kendt som ‘deep brain stimulation’ (DBS). Ifølge forskerne ser den nye metode, som de kalder for ‘adaptive’ DBS, ud til at kunne afhjælpe symptomerne på sygdommen bedre end den traditionelle DBS-metode. Det er dog et lille pilotstudie med fire deltagere, og der er brug for flere opfølgende forsøg for at bekræfte resultaterne.

Kilde: The Guardian

EU-Kommissionen giver betinget godkendelse til kræftbehandling

EU-Kommissionen har givet en betinget markedsføringstilladelse til behandlingen Tepkinly (epcoritamab). Det skriver mediet FirstWord Pharma.

Det er de to virksomheder AbbVie og Genmab, som står bag behandlingen. Tepkinly har fået en betinget godkendelse til at behandle voksne med en bestemt type lymfekræft, såkaldt recidiverende eller refraktær diffust storcellet B-celle lymfom.

 

Kilde: FirstWord Pharma

Annonce