Kim Kjøller

Life science-strategien skal indfries via netværk, videndeling og samarbejde om innovation

Danish Life Science Cluster har netop indsendt en ansøgning om en ny fireårig bevilling til at drive og videreudvikle den nationale sundhedsklynge fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ser frem til at fortsætte arbejdet med at fremme dansk life science og nå de politiske mål for life science i Danmark skriver klyngens formandskabet.

Annonce

Flere med alvorlige psykiske lidelser kan få gratis antipsykotisk medicin

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner betyder, at flere sindslidende kan få gratis antipsykotisk medicin i op til 15 år, efter de har fået en diagnose.

Ordningen har hidtil omfattet personer med skizofreni. De har indtil videre dog kun kunnet få antipsykotisk medicin i op til to år efter diagnosen.

Med det nye tiltag udvides ordningen, ligesom vederlagsfri medicin også vil omfatte personer med skizotypisk sindslidelse og skizoaffektiv psykose. 

I Danmark lever ca. 39.900 personer med skizofreni, skizotypisk sindslidelse eller skizoaffektiv psykose. 26.000 af dem er blevet diagnosticeret inden for de seneste 15 år.

Regeringen har afsat 20 mio. årligt til at udbygge ordningen.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Medicinrådet anbefaler muskelsvind-medicin til patienter over 25 år

Medicinrådet udvider sin anbefaling af lægemidlet risdiplam til behandling af muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA), så patienter over 25 år nu også kan blive behandlet.

Tidligere omfattede anbefalingen alene børn, unge og voksne til og med 25 år.

Årsagen til også at inkludere en anbefaling til personer over 25 er, at Roche, som står bag risdiplam, har sat prisen på behandlingen ned.

Den nye pris tager i betragtning, at effekten falder med patienternes alder.

Effekten er desværre ofte meget svag hos personer over 25 år.

Kilde: Medicinrådet

Unik kolesterolmedicin med interessante fase 3-data

Selvom det er tre år siden, at inclisiran kom på det amerikanske marked, fortsætter Novartis, som står bag behandlingen, med at have store ambitioner med deres kolesterolsænkende middel.

I går kunne Novartis fremlægge data fra et fase 3-forsøg, hvor lægemidlet, der kun skal tages to gange årligt, reducerede LDL-kolesterol i blodet hos patienter med lav til moderat risiko for at udvikle aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom.

Det gjorde inclisiran bedre end placebo og MSDs Zetia.

V-MONO-studiet er det første til at undersøge et siRNA som monoterapi med formålet at sænke LDL hos denne patientgruppe med lav til moderat risiko for at udvikle aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom.

Novartis vil nu dele data med FDA med henblik på at få godkendt behandlingen i denne indikation.

Kilde: Fierce Pharma

Regeneron sagsøger Sandoz

Regeneron Pharmaceuticals har sagsøgt Sandoz for brud på patentrettighederne til øjenmidlet aflibercept (Eylea).

Regeneron mener, at Sandoz har brudt i alt 46 patentrettigheder forud for FDAs godkendelse af kopimidlet Enzeevu tidligere i august.

I søgsmålet skriver Regeneron blandt andet, at Sandoz har undladt informationer om Enzeevu, hvilket gør det umuligt at vide, hvilke patentrettigheder der faktisk er brudt.

Ifølge Regeneron gælder det blandt andet patenter i forhold til lægemidlets komposition, produktion og brug.

Enzeevu er det fjerde kopimiddel af Eylea til at blive godkendt af FDA inden for de seneste uger.

Regeneron har allerede haft held med at bremse markedsføringen af flere af dem.

Kilde: First Word Pharma

Annonce

Regeringen vil optrappe kampen mod AMR

Med et nyt finanslovsforslag foreslår regeringen at udarbejde en national handlingsplan for antimikrobiel resistens. Handlingsplanen skal bl.a. styrke arbejdet med at forebygge infektioner og internationalt samarbejde. Udspillet glæder Lægemiddelindustriforeningen og SSI-overlæge.

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job