Varm luft eller en mulighed for forandring?

Både individet, grupper og samfundet skal høste frugterne af videnskabens fremskridt. Den nyeste opdatering af Helsinki-deklarationen fra oktober 2024 fortsætter sit fokus på inklusion i medicinsk forskning. Hvordan ser denne kurs ud fra et dansk og et EU-perspektiv, og hvilke udfordringer giver det?

Annonce

Lif: De innovative behandlinger må ikke glemmes i Kræftplan V

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er glade for det nye udspil til Kræftplan V, som blev offentliggjort i går. Samtidig gør de opmærksom på, at man ikke må glemme at prioritere adgang til de innovative behandlinger samt bedre brug af sundhedsdata, som kan understøtte kræftbehandling.

Medicoindustrien bliver medlem af Healthcare Danmark

Brancheorganisationen Medicoindustrien bliver en del af det offentlige-private partnerskab Healthcare Danmark. Medlemskabet skal styrke det globale syn på den danske medicobranche. Det skriver Medicoindustrien. 

Samlet set står de danske medicovirksomheder for 24. mia. kr. af den danske eksport, mens hele life-science-industrien står for 20 pct. af den danske eksport ifølge Medicoindustrien. 

Kilde: Medicoindustrien

EU er et skridt tættere på brug af elektroniske indlægssedler

De europæiske lægemiddelstyrelser har i længere tid undersøgt mulighederne for at benytte elektroniske indlægssedler i medicinpakkerne frem for fysiske. Det skriver Lægemiddelstyrelsen. 

Lægemiddelstyrelsen har i den forbindelse deltaget i et pilotprojekt, som skal bane vejen for at anvende elektroniske indlægssedler i hele EU. Pilotprojektet har kørt de sidste to år i samarbejde mellem EMA og lægemiddelstyrelserne i Holland, Sverige og Spanien og Danmark. 

Kilde: Lægemiddelstyrelsen

Region Midtjylland oplever stor opbakning til vaccination mod influenza og COVID-19

Tre ud af fire midtjyske borgere over 65 år har sagt ja til tilbuddet om gratis vaccination mod influenza og COVID-19. Det skriver Region Midtjylland.

For at gøre vaccinationen lettere tilgængelig, oprettede Region Midtjylland vacciantionscentre i alle midtjyske kommuner. Ligeledes blev indsatsen understøttet af Danske Lægers Vaccinations Service, hvilket gjorde, at der samlet var over 70 vaccinationssteder i den midtjyske region.

Kilde: Region Midtjylland

Annonce

Systemisk binyrebarkhormon under graviditeten kan øge risikoen for psykiatrisk sygdom hos barnet

Stor dansk undersøgelse peger på, at barnets risiko for udvikling af autisme, ADHD, angst, depression, stress og mental retardering stiger, hvis mor har været i behandling med systemisk binyrebarkhormon under graviditeten. Vi skal ikke undlade at behandle gravide med behov for det, men vi skal være sikre på, at vi kun behandler dem, der har brug for det, siger forsker.