Label
Hvad er det, vi tror, vi opnår med generisk ordination?
Fortalerne for generisk ordination hævder, at det ud over besparelser vil lette lægernes arbejde uden at sætte patientsikkerheden over styr. Det tvivler jeg på. Ikke alt nyt er bedre. Måske er det på tide, at vi hviler i, at vi faktisk har et godt, effektivt, prisbesparende og ikke mindst patientsikkert system, vi bør værne om, skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef for Lif.
GSK indgår forlig i to retssager
Den britiske medicinalvirksomhed GSK har indgået forlig i to retssager i den amerikanske delstat Californien. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Retssagerne handlede om selskabets lægemiddel Zantac til halsbrand, som er beskyldt for at forårsage kræft. Selskabet har indgået forlig i flere sager om Zantac og står stadig over for tusindvis af søgsmål. I delstaten Delaware står GSK over for flest søgsmål, hvor antallet når op på mere end 70.000.
Kilde: Reuters
Rapport: Forbrug af medicinsk cannabis stiger
Et stigende antal danskere bruger medicinsk cannabis, viser en rapport fra Lægemiddelstyrelsen, som monitorerer forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Det skriver styrelsen i en nyhed.
Når man kigger på antal borgere og indløste recepter, så steg forbruget af medicinsk cannabis sidste år med cirka 72 pct. I 2023 modtog Lægemiddelstyrelsen tre indberetninger om formodede bivirkninger ved cannabisslutprodukter. Ingen af dem var alvorlige.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Novo Nordisk indgår samarbejde med canadisk virksomhed
Den danske medicinalgigant Novo Nordisk har indgået et samarbejde med NanoVation Therapeutics, som er baseret i Vancouver i Canada. Det skriver mediet Fierce Biotech.
Samarbejdet skal fokusere på genetisk medicin inden for kardiometaboliske og sjældne sygdomme. Med aftalen har Novo Nordisk bl.a. sikret sig en licens til at anvende en af NanoVations teknologier baseret på en bestemt type nanopartikler.
Kilde: Fierce Biotech
Studie: Bær, te og vin ser ud til at reducere risiko for demens
Det ser ud til at have en god effekt på risikoen for demens at indtage flere fødevarer og drikke, som er rige på flavonoider. Det viser et nyt studie, skriver det britiske medie The Guardian.
Det er eksempelvis fødevarer og drikke som bær, te og rødvin, som indeholder mange flavonoider. Studiet tyder på, at man kan reducere risikoen for demens med op til 28 pct. ved at indtage seks ekstra ‘servings’ dagligt. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet JAMA Network Open.
Kilde: The Guardian
Label
Tyra Grove Krause om mpox: Ukendte smittemønstre udfordrer
Udfasning af koppevaccinen og ukendte smitteveje spiller en rolle i udbruddet af mpox i flere afrikanske lande, lyder det fra faglig direktør Tyra Grove Krause fra SSI. Hun peger på, at der mangler viden om den nye variant af mpox, som blev opdaget første gang i Danmark.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen