Amgros-direktør: Forsøgsordning er en unik mulighed for at hjælpe oversete patienter

Flemming Sonne har store forventninger til den nye forsøgsordning, der skal give især kronikere adgang til flere innovative og dyre lægemidler med tilskud og i et højere tempo end i dag, samtidig med at regionerne får mere kontrol over udgifterne til apoteksmedicin. »Jeg håber, at virksomhederne vil opfatte forsøgsordningen som en fantastisk mulighed for at opnå en tilskudsstatus på en lidt anden måde, end det har været til dato,« siger Amgros-direktøren. 

Annonce

Ny handlingsplan skal opruste Danmark i kampen mod antibiotikaresistens

En ny national handlingsplan skal være med til at bekæmpe den voksende udvikling med antibiotikaresistente bakterier. 

Handlingsplanen indeholder 21 initiativer, der skal sætte ind på de fire centrale indsatsområder, der lyder resistensbekæmpelse, forsyningssikkerhed, infektionsforebyggelse og internationalt engagement. Det skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

I pressemeddelelsen står der, at omkring 1,27 mio. mennesker på verdensplan årligt dør, fordi de får infektioner, der ikke kan behandles af antibiotika, samt at verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at resistente bakterier om 25 år vil være årsag til flere dødsfald end kræft.   

Problemstillingen skal tages meget alvorligt, mener sundhedsminister Sophie Løhde (V). 

»Store dele af vores sundhedsvæsen hviler på, at vi har effektive antibiotika, og det vil være katastrofalt, hvis vi ikke længere kan behandle eksempelvis infektioner med penicillin og anden antibiotika. Derfor skal vi tage udfordringen med resistente bakterier meget alvorligt,« siger hun i pressemeddelelsen.

Bag handlingsplanen står regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

Der er afsat 130 mio. kr. til handlingsplanen over fire år.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Danskernes forbrug af rusmidler spores i spildevandet

En ny rapport giver for første gang et indblik i forbrug af rusmidler målt via spildevand. Gennem spildevandsanalyse har Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet på vegne af Sundhedsstyrelsen målt danskernes forbrug af rusmidler. Det skriver Aarhus Universitet Health i en pressemeddelelse. 

Analysen fokuserer på de mest udbredte rusmidler i Danmark, som er kokain, tramadol, alkohol, amfetamin, oxycodon, nikotin, metamfetamin, metadon, MDMA, kodein, ketamin, morfin, THC og fentanyl.

Analysen omfatter renseanlæg i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Næstved, hvor de seks renseanlæg repræsenterer omkring 20 pct. af befolkningen. 

Fra spildevandsprøverne kan det ses, at forbruget af opioiderne tramadol og oxycodon er størst i Aalborg, Esbjerg og Næstved

Analysen viser også et tydeligt mønster for kokain, MDMA og alkohol, hvor indtaget er højere i weekenden end i hverdagen. Til sammenligning bliver alle andre stoffer som f.eks. nikotin, tramadol og mordin indtaget på samme niveau i løbet af hele ugen. 

»Det er overraskende, at amfetamin og metamfetamin ikke har samme forbrugsmønster som ‘fest-stofferne’ kokain, MDMA og alkohol. Forbruget af amfetamin er stabilt hen over ugen,« siger Christian Lindholst, institutleder for Institut for Retsmedicin.

Rapporten hedder‘ National kortlægning…

Kilde: Aarhus Universitet Health

EMA anbefalede 114 lægemidler i 2024

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har offentliggjort sin årsrapport fra 2024. Årsrapporten giver overblik over agenturets vigtigste prioriteter og bidrag til folkesundheden i EU. Det skriver EMA i en pressemeddelelse. 

I årsrapporten står der, at EMA i 2024 anbefalede 114 lægemidler til markedsføringstilladelse, heraf 46 med nye aktive stoffer. 

EMA har også arbejdet med initiativer som ACT EU og DARWIN EU, hvor målet er at accelerere og styrke kliniske forsøg og brug af real-world data. 

Desuden fremhæver rapporten indsatsen for at fremme avanceret produktion og kunstig intelligens i lægemiddeludvikling, hvilket Bruno Sepodes, formand for EMA’s udvalg for humanmedicin (CHMP) påpeger, er en topprioritet:

»At holde trit med den videnskabelige udvikling for at sikre robuste vurderinger er en topprioritet. Vi har brug for den rette ekspertise til at håndtere innovation fra nye områder, såsom brugen af nye metoder, kunstig intelligens, håndtering af stadig større datamængder og at integrere dem på en meningsfuld måde i CHMP’s vurderingsarbejde, siger Bruno Sepodes i rapporten.

Kilde: EMA

USA’s sundhedsminister fyrer et helt panel af vaccineeksperter

Robert F. Kennedy Jr., USA’s sundhedsminister, har afskediget samtlige 17 medlemmer af den rådgivende vaccinekomité Advisory Committee on Immunization Practices (ACIP). Det skriver Reuters.

Kennedy, en mangeårig vaccineskeptiker, begrunder beslutningen med et ønske om at øge offentlighedens tillid til sundhedsmyndighederne. Den tidligere chefforsker hos FDA, Jesse Goodman, kalder beslutningen ‘en tragedie’.

Andre eksperter advarer om, at afskedigelserne kan skade tilliden til vaccineprogrammer, mens Kennedy lover at opretholde eksisterende programmer. Det næste møde i ACIP er planlagt til slutningen af juni.

Kilde: Reuters

Annonce

Topnyhed fra nyrekongres: Kombinationsbehandling med SGLT2-hæmmer og finerenon er bedre, end når de gives hver for sig

I det første randomiserede forsøg af sin slags kan forskere i NEJM-studie vise, at kombinationen af behandling af patienter med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom med en SGLT2-hæmmer og finerenon er bedre end de to behandlinger hver for sig. Det er vigtigt, at patienterne får den ekstra effekt, siger en af forskerne bag studiet, overlæge og professor Peter Rossing.

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job