Lars Fruergaard Jørgensen stopper i Novo Nordisk

Markedsudfordringer, aktiekursfald og et ønske fra Novo Nordisk Fonden om at finde en ny topchef koster Novo Nordisks direktør gennem otte år jobbet som leder for Danmarks største erhvervsvirksomhed.

Annonce

Health-forsker hædres med Lundbeckfondens diversitets-pris 

Professor Lene Niemann Nejsum fra Aarhus Universitet modtager Lundbeckfondens diversitetspris 2025 for sit engagerede arbejde med at skabe et inkluderende og mangfoldigt forskningsmiljø i sin forskningsgruppe. Det skriver Lundbeckfonden.

»Det er en kæmpe ære at modtage prisen, og det betyder virkelig meget for mig. Jeg lægger stor vægt på at skabe et forskningsmiljø, hvor vi bruger hinandens fagligheder og styrker. At den indsats bliver set og anerkendt gennem sådan en pris, er enormt motiverende,« siger Lene Niemann Nejsum, der er leder af ‘Laboratory for Translational Epithelial Transport and Bioimaging’ på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Ifølge fonden hædres Lene Niemann Nejsum for at stå i spidsen for en forskningsgruppe med stort fokus på både faglig og menneskelig diversitet. Gruppen består af 13 personer med forskellige baggrunde, nationaliteter og personligheder – herunder også medarbejdere med neurodivergens og forskellige former for funktionsnedsættelser, som arbejder få timer om ugen under særlige vilkår som f.eks. fleksjob.

»Det afgørende er, at den enkelte besidder en faglighed, som er efterspurgt i gruppen, og at vedkommende har lyst til at bidrage til fællesskabet,« siger Lene Niemann Nejsum.

Lundbeckfonden hædrer hvert år en forsker, der gør…

Kilde: Lundbeckfonden

Dom i ‘Pfizer-gate’: EU’s topchef begik fejl ved at holde sms-beskeder hemmelige

EU-Kommissionen brød regler om åbenhed, da den nægtede at frigive sms’er mellem Ursula von der Leyen og medicinalgiganten Pfizers topchef om en milliardaftale om vacciner. Det slår EU-Domstolen nu fast i en afgørelse, der skaber vigtig præcedens, skriver Altinget.

Ifølge afgørelsen begik EU-Kommissionen en fejl, da den på anmodning om aktindsigt i korrespondancen fra journalister ikke frigav de sms’er, der blev udvekslet mellem Kommissionens formand og medicinalkoncernen Pfizers adm. direktør om indkøb af vacciner under COVID-19-pandemien. Forklaringen var den, at sms’erne ikke længere var tilgængelige.

Korrespondancen fandt sted mellem 1. januar 2021 og 11. maj 2022, og beskederne handlede om en milliardkontrakt for i alt 1,8 milliarder doser COVID-19-vacciner, der blev underskrevet i maj 2021.

I en erklæring kort meddeler Kommissionen, at man nu vil studere EU-domstolens afgørelse, og at man indtil videre ikke har til hensigt at frigive sms’erne.

Kilde: Altinget

Usikkerhed om FDA får biotekselskaber til at flytte tidlige forsøg ud af USA

Masseafskedigelser, omstruktureringer og politiske ændringer i FDA under præsident Donald Trump får nu flere mindre amerikanske biotekselskaber til at gentænke den traditionelle vej til markedet for nye lægemidler.

I stedet overvejer de at flytte deres tidlige forsøg med nye lægemidler ud af USA, fordi de er bekymrede for, at uroen i The Food and Drug Administration under Trump-administrationen vil forsinke godkendelsesprocessen. Det skriver Reuters.

Reuters har talt med syv ledere, investorer og konsulenter i biotekbranchen, som fortæller, at flere firmaer overvejer at starte kliniske forsøg i internationale markeder såsom EU og Australien.

»Vi ved, at diskussionerne i mange af vores virksomheder handler om, hvorvidt man skal gå uden om USA på grund af den seneste usikkerhed omkring FDA,« siger Peter Kolchinsky, managing partner hos RA Capital, en stor investor i biotekvirksomheder i tidlige faser og børsnoterede selskaber med ca. 9 milliarder dollars under forvaltning.

Konsulent Matthew Weinberg fra ProPharma Group fortæller, at hans firma i stigende grad modtager henvendelser fra biotekselskaber, der ønsker hjælp til ansøgninger til Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og opsætning af kliniske forsøg – en ændring han tilskriver stigende bekymring for FDA’s stabilitet.

»Det, der sker, har tvunget os alle til at tale om andre tilgange,« siger…

Kilde: Reuters

Ledelsesrokade i Leo Pharma: Fyringer og nyt navn fra Novo Nordisk

Leo Pharma tager afsked med to direktører som led i en strategisk omstrukturering. Becki Morison og Kreesten Meldgaard Madsen forlader selskabet ved udgangen af juni. Det skriver Medwatch.

De har senest haft ansvar for henholdsvis produktstrategi og udviklingsområdet. Ifølge topchef Christophe Bourdon skal ændringerne styrke fokus på ekstern innovation, opkøb og licensaftaler.

Leo Pharma har siden 2019 skåret omkring en tredjedel af medarbejderne. Nu splitter selskabet Morisons rolle i to: Frederik Kier fra Novo Nordisk overtager det internationale marked, mens Lisa Elliott midlertidigt får ansvaret for produktstrategien.

Mark Levick bliver midlertidig udviklingsdirektør. En ny HR-direktør tiltræder i juli.

Kilde: MedWatch

Annonce

Jonas Hink: Kender og udnytter vi innovationspotentialet i de mindre danske biotekvirksomheder?

Æren for den aktuelle succes for dansk life science kan i høj grad koges ned til blot tre store virksomheder. Samtidig har 3 ud af 4 life science-virksomheder under 10 ansatte og må derfor antages ikke at bidrage væsentligt til den nuværende succes. Det er tid til at fokusere mere på at udnytte innovationspotentialet i allerede etablerede virksomheder, skriver Jonas Hink, konsulent og strategisk rådgiver, Biopharm Forward.

Flere job