pharma-debat
Access og innovation er to sider af samme sag
Det Europæiske Råds oplæg til forhandling af EU’s store lovgivningspakke om lægemidler kommer med håndfaste initiativer, der adresserer ulighed i adgang til medicin, samtidig med en lang række tiltag, der skal skabe bedre rammer for lægemiddel innovation i EU. De to ting går hånd i hånd, hvis der skal sikres fælles fodslag for de investeringer, der skal til for at gøre ‘EU stort (og sundt) igen’.
Medicinrådet gør anbefalinger mere tilgængelige og forståelige for alle
Medicinrådet vil gøre anbefalinger om ny medicin mere læsevenlige. Målet er at øge gennemsigtigheden og gøre det lettere for både fagfolk og almindelige borgere at forstå beslutningsgrundlaget. Det skriver Medicinrådet i en pressemeddelelse.
Medicinrådets anbefalinger vil fremover forklare sygdommen, behandlingens fordele og ulemper, omkostninger, usikkerheder og Medicinrådets samlede vurdering.
»Man skal kunne finde og forstå de centrale pointer hurtigt og uden at skulle være ekspert,« siger forperson for Medicinrådet Birgitte Klindt Poulsen.
Tiltaget følges op af mere detaljerede referater fra rådsmøderne og øget fokus på patienternes perspektiv i vurderingerne.
Rådet vil i de kommende måneder også se nærmere på, hvordan lægemiddelvirksomhederne selv kan vælge at skjule dele af deres ansøgninger for offentligheden. Medicinrådet ønsker, at denne praksis kun bliver brugt, hvis det er nødvendigt og kan forklares.
Kilde: Medicinrådet
Zealand Pharma præsenterer lovende vægttabsresultater med dapiglutide
Zealand Pharma har offentliggjort resultater fra anden del af et fase 1b-studie med dapiglutide, som kombinerer GLP-1 og GLP-2. Det skriver Zealand Pharma i en pressemeddelelse.
Studiet viste, at 28 ugers behandling med op til 26 mg dapiglutide gav et gennemsnitligt vægttab på 11,6 pct. blandt deltagerne, uden at deltagerne ændrede kost eller motionsvaner.
Studiet omfattede 30 personer, hvoraf 93 pct. var mænd. Medianalderen var på 44,5 år, og medianen på BMI var 28,8.
Behandlingen blev vurderet som sikker og uden alvorlige bivirkninger. De registrerede bivirkninger var blandt andet kvalme og opkast.
Resultaterne fra fase 1b-studiet er på niveau med de mest effektive GLP-1-behandlinger på markedet i dag, lyder det fra David Kendall, Zealand Pharmas medicinske direktør i pressemeddelelsen.
Tidligere resultater fra den første del af studiet viste op til 8,3 pct. vægttab efter 13 uger. De fulde resultater fra del 1 præsenteres ved American Diabetes Association 20. juni.
Kilde: Zealand Pharma
Ny vaccineteknologi snyder kroppen til stærkere immunitet
Forskere fra Københavns Universitet og biotekfirmaet AdaptVac har udviklet en ny mRNA-vaccineteknologi, der potentielt kan give et stærkere og længerevarende immunrespons ved at forklæde vaccinen som viruspartikler. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Den nuværende mRNA-vaccine viste sig under coronapandemien at være effektiv til at tilpasse sig nye varianter og samtidig give god beskyttelse. Ulempen er, at den beskyttende immunitet fra mRNA-vaccinen aftager allerede efter få måneder. Det skal den nye tilføjelse til mRNA-vaccinen være løsningen på.
Den nye tilføjelse er testet på mus, hvor forskerne har tilføjet en ekstra generisk kode til den nuværende mRNA-vaccine, der snyder musens immunforsvar til et kraftigt og langvarigt immunrespons.
Den nye metode kan betyde færre og mindre vaccinedoser, hvilket sparer både ressourcer og personale i en fremtidig pandemi.
Studiet er offentliggjort i Nature Nanotechnology, og næste skridt er test på mennesker.
Kilde: Københavns Universitet
hæmatologi
Overlæge på EHA: Højdepunkt var nyt lægemiddel med lovende resultater ved essentiel trombocytose
To danske hospitaler har deltaget i et tidligt klinisk forsøg med et nyt lægemiddel til behandling af essentiel trombocytose. Resultaterne er meget lovende, og vi kommer også til at deltage i de næste forsøg med lægemidlet, fortæller ledende overlæge og klinisk lektor Christian Bjørn Poulsen.
astma og allergi
Dansk-svensk studie: Allergen immunterapi har langvarig positiv effekt på medicinforbrug og astmakontrol
Det dansk-svenske ‘real world evidence’-studie RELY dokumenterer, at SLIT-behandling med græs- og husstøvmidetabletter giver en langvarig reduktion i symptommedicin og forbedrer astmakontrol – med effekt dokumenteret i op til 12 år.
Rabataftaler
Lægemiddelstyrelsen peger på fire behandlingsområder til ny forsøgsordning
Virksomheder med lægemidler, der skal have sin tilskudsstatus revurderet hos Lægemiddelstyrelsen, vil fra 1. juli få mulighed for at forhandle rabataftaler på apoteksmedicin hos Amgros. Nu udpeger Lægemiddelstyrelsen de fire terapiområder, som står først i rækken til at blive en del af en ny forsøgsordning.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen