overvægt
CagriSema virker bedst ved dosis under maks: De fleste behøver slet ikke fuld dosis for tilfredsstillende vægttab
På årskongressen for American Diabetes Association blev der præsenteret uddybende data fra REDEFINE-studierne med CargriSema, og data blev samtidig publiceret i NEJM. Ledende forsker Timothy Garvet forklarer, hvorfor han mener, at data tidligere er blevet fejlfortolket, og hvorfor han er så begejstret for lægemidlet.
diabetes
Potentiel ny standardbehandling: Eli Lilly imponerer med oral GLP-1
Behandling med Eli Lillys orale ‘small molecule’ GLP-1-receptoragonist orforglipron ledte i ACHIEVE-1-studiet til stor reduktion i blodsukkeret og stort vægttab hos personer med type 2-diabetes, viser data på ADA og udgivet i NEJM. Det her bør blive den nye standardbehandling til personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes, siger ledende forsker bag studiet Julio Rosenstock.
anbefaling
Medicinrådet anbefaler lægemiddel til spiserørskræft
Medicinrådet har godkendt en anbefaling af et lægemiddel til spiserørskræft, og en opdatering af en behandlingsvejledning for CDK4/6-hæmmere til brystkræft.
Novo Nordisk viser vægttab på op til 24 pct. med ny eksperimentel behandling
Novo Nordisk har fremlagt positive data fra et tidligt klinisk forsøg med en ny fedmekandidat, amycretin, hvor nogle af deltagerne tabte op til 24 pct. af deres kropsvægt. Lægemidlet kombinerer to aktive stoffer og er rettet mod personer med svær overvægt, men uden type 2-diabetes. Det skriver Reuters.
Forsøgsresultaterne viste, at ugentlige injektioner af lægemidlet på 20 milligram hjalp overvægtige patienter uden diabetes med at tabe 22 pct. af deres kropsvægt i et forløb over 36 uger, hvor en dosis på 60 mg resulterede i et vægttab på 24,3 pct.
Novo planlægger nu videre klinisk udvikling, men har endnu ikke angivet en tidshorisont for næste fase. Resultaterne er netop blevet offentliggjort på den amerikanske diabeteskongres ADA i Chicago.
Kilde: Reuters
AU informerer 140.000 deltagere, der ikke vidste, at de var med i forskningsprojekt
140.000 danskere modtog i fredags et brev i deres e-Boks. Her kunne de læse, at de deltager i forskningsprojektet iPSYCH ved Aarhus Universitet, som siden 2012 har undersøgt de genetiske og miljømæssige årsager til en række psykiatriske sygdomme og udviklingsforstyrrelser. Det skriver Aarhus Universitet.
Deltagerne blev ikke kontaktet, da forskningsprojektet begyndte i 2012, fordi de videnskabsetiske komitéer ved oprettelsen af iPSYCH gav dispensation fra krav om informeret samtykke. Forskerne har nu besluttet at sende et brev ud til alle, som har bidraget med biologiske data.
»Beslutningen om at informere deltagerne i projektet kommer efter ønske fra borgere og patientforeninger. Samtidig flugter det med samfundsudviklingen og et øget krav om information til deltagere i sundhedsgenetiske forskningsprojekter,« siger professor på AU Anders Børglum, som er én af stifterne af iPSYCH.
Deltagerne får i den forbindelse også mulighed for at sige nej tak til, at deres data bliver brugt i fremtidig forskning. Forskningen tager udgangspunkt i hælblodprøven, der tilbydes alle nyfødte, og den har bidraget med viden, der kan føre til bedre forebyggelse og behandling af patienter med psykiatriske diagnoser.
Kilde: Aarhus Universitet
Studie af næsens bakterier viser, hvordan nogle kommer, mens andre går
Et nyt internationalt studie ledet af Statens Serum Institut (SSI) kaster nyt lys over næsens mikrobiom – altså de bakterier, der naturligt lever i næsehulen. Resultaterne viser, at visse bakterier kan hæmme kolonisering med sygdomsfremkaldende arter som Staphylococcus aureus – en af verdens hyppigste årsager til alvorlige infektioner og dødsfald. Det skriver Statens Serum Institut.
»Vi kan nu se næsens mikrobiom i langt højere opløsning end tidligere. Det betyder, at vi kan skelne mellem forskellige bakteriesammensætninger og bedre forstå, hvordan nogle bakterier bliver hængende, mens andre kommer og går,« siger Anna Cäcilia Ingham, hovedforfatter og forsker ved SSI.
Studiet, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Reports, bygger på analyser af næseprøver fra over 1.500 personer i Danmark og Tyskland.
Det viser, at næsen typisk domineres af enten S. aureus eller Staphylococcus epidermidis – to bakterietyper, der er overraskende stabile i deres tilstedeværelse, mens andre stafylokokker optræder mere forbigående. Særligt opsigtsvækkende er fundet af, at forekomsten af S. aureus falder markant, når bakterier som Dolosigranulum og Corynebacterium samtidig er til stede i næsen.
Det tyder på, at nogle bakterier naturligt kan beskytte os mod potentielt farlige infektioner.
Kilde: Statens Serum Institut
pharma-debat
Access og innovation er to sider af samme sag
Det Europæiske Råds oplæg til forhandling af EU’s store lovgivningspakke om lægemidler kommer med håndfaste initiativer, der adresserer ulighed i adgang til medicin, samtidig med en lang række tiltag, der skal skabe bedre rammer for lægemiddel innovation i EU. De to ting går hånd i hånd, hvis der skal sikres fælles fodslag for de investeringer, der skal til for at gøre ‘EU stort (og sundt) igen’.
hæmatologi
Overlæge på EHA: Højdepunkt var nyt lægemiddel med lovende resultater ved essentiel trombocytose
To danske hospitaler har deltaget i et tidligt klinisk forsøg med et nyt lægemiddel til behandling af essentiel trombocytose. Resultaterne er meget lovende, og vi kommer også til at deltage i de næste forsøg med lægemidlet, fortæller ledende overlæge og klinisk lektor Christian Bjørn Poulsen.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen