Danmark og EU bør styrke indsatsen inden for AI og ATMP‘er

Der er flere områder, hvor danske og europæiske biotek- og lægemiddelvirksomheder kan opnå nye og epokegørende resultater, der kan føre til innovative lægemidler. Hvor ville det dog være fantastisk, hvis Danmark tog teten og arbejdede mere målrettet mod at blive en førende ATMP-innovation hub. Og måske kan vi med kombinationen af AI-teknologi appliceret på ATMP-udvikling nå nye højder for et dansk life science eventyr, skriver Jonas Hink, life science konsulent og strategisk rådgiver.

Annonce

Regionernes medicintilskud faldt i 2024

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen faldt regionernes udgifter til tilskudsmedicin i 2024 med 4,3 pct. svarende til 240 mio. kr. Det skriver Ritzau. 

Faldet i udgifterne var størst i 3. kvartal 2024 med samlet 324 mio. kr., når man sammenligner med 3. kvartal 2023.

Ifølge en kilde, Ritzau har talt med, skal årsagen til faldet i udgifterne findes i højere forsyningssikkerhed og Lifs aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner om et prisloft på apoteksmedicin.

Kilde: Ritzau

Medicinalindustrien med markant bidrag til dansk økonomi

Den danske medicinalindustri har stor andel i den store fremgang i landets BNP. Det viser den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik.

I 2024 steg medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) med hele 30 pct., hvor den danske økonomi målt ved BVT steg med 3,9 pct., sammenlignet med året forinden. Ifølge Danmarks Statistik ville BVT være steget med blot 1,9 pct. uden medicinalindustriens bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik

Trump vil indføre toldafgifter på lægemidler

På en konference i Miami har den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans administration nu varslet, at der er toldafgifter på medicinalvarer på vej. Det skriver Berlingske.

Ifølge Reuters oplyser en talsmand for Det Hvide Hus, at Trump torsdag skal mødes med en række direktører fra flere større lægemiddelproducenter. En kilde fortæller til Reuters, at toldafgifter er på dagsordenen, blandt andre ting.

Kilde: Berlingske

Kræftterapi, der omprogrammerer immunsystemet, får grønt lys

National Institute for Health and Care Excellence (NICE) har godkendt en ny behandlingsmetode til patienter med lymfekræft. Det oplyser NICE.

Behandlingen virker ved at omprogrammere patientens egne immunceller til at bekæmpe deres kræft, og kliniske forsøg viser, at behandlingen har god effekt på patienter, hvis kræft enten ikke har reageret på den indledende behandling eller vendt tilbage inden for 12 måneder.

Kilde: NICE

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job