Label
Britisk studie: Sundhedsgevinster ved nye lægemidler kan være negative
Analyse af sundhedsmæssige konsekvenser af nye lægemidler anbefalet af NICE peger på større sundhedsgevinster, hvis udgifterne til nye lægemidler i stedet var brugt til andre behandlinger. Studiet bidrager til debatten om prioritering, mener onkolog, der ser lægemidlers tilgængelighed som en politisk afgørelse.
Trumps stop for international udviklingsbistand bremser lovende HIV-vaccine
Et forskningsprojekt i Sydafrika, der viste lovende resultater for en potentiel HIV-vaccine, er blevet bremset grundet Donald Trumps beslutning om at midlertidigt lukke det amerikanske agentur for udviklingsbistand (USAID). Det skriver Reuters.
Det sydafrikanske råd for medicinsk forskning (SAMRC) fortæller, at HIV-vaccinen var klar til at blive testet på mennesker, men det bliver nu svært uden støtte fra USAID.
Kilde: Reuters
Vægttabsmedicin reducerer lysten til alkohol
Forskere har påvist, at semaglutid, som er en af hovedingredienserne i Wegovy og Ozempic, kan mindske trangen til både alkohol og rygning. Det skriver BT.
48 personer med et moderat alkoholmisbrug deltog i et forskningsprojekt, hvor halvdelen fik lave doser af semaglutid. Selv om forskerne forventede en reduktion i deltagernes trang til alkohol, blev de overraskede over omfanget af virkningen, fortæller en af forskerne fra projektet. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Jama Psychiatry.
Kilde: BT
Sanofi får hurtigere sagsbehandling til eksemmiddel i USA
Den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, sætter fart i sagsbehandlingen af eksemmidlet Dupixent, som er udviklet af det franske farmaceutvirksomhed Sanofi. Det skriver MedWatch.
Sanofi, der konkurrerer med danske Leo Pharma på markedet for eksemmidler, har fået en såkaldt ‘priority review’, der sikrer en hurtigere sagsbehandling hos FDA. Dupixent er Sanofis bedst sælgende lægemiddel. Det bygger på aktivstoffet dupilumab og behandler voksne med svær atopisk eksem.
Kilde: MedWatch
Forskere fra Cambridge udvikler ny test for prostatakræft
Forskere fra Cambridge har udviklet en ny test, som forbedrer både screeningsprocessen, diagnostikken og personaliseret behandling for prostatakræft. Det skriver PharmaTimes.
Testen fungerer gennem test af forskellige biomarkører i blod- og urinprøver, hvor en AI-drevet algoritme kan udpege tidlige tegn på prostatakræft og vejleder samtidig i valg af behandling. Forskningschefen for EDX Medical Group, som står bag den nye test, fortæller at testen kan give den mest præcise screening der findes.
Kilde: PharmaTimes
Label
Finerenon beskytter mod kronisk nyresygdom uafhængigt af vanddrivende medicin: Påmindelse om at vi bruger det for lidt i forhold til guidelines
Nyt studie peger på, at finerenon beskytter nyrerne og hjertekarsystemet hos personer med type 2-diabetes, uanset om de er i behandling med vanddrivende medicin eller ej. Det er en påmindelse om, at vi bruger finerenon for lidt i forhold til guidelines, siger overlæge og forskningchef Peter Rossing.
Her kan du administrere dine tilmeldinger til vores nyhedsbreve.
Dagens Pharma
E-mail: info@dagenspharma.dk
Tlf. 3332 4400
Adresse: Møntergade 19, 1140 København K
Ansv. chefredaktør: Jesper Bernstorf Jensen