Annonce

LVS udpeger cheflæge fra Aarhus som nyt medlem af Medicinrådet

Anni Ravnsbæk Jensen, som er cheflæge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, er nyt medlem af Medicinrådet. Det skriver rådet i en pressemeddelelse.

Det er Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), der har udpeget Anni Ravnsbæk Jensen til at sidde som et af selskabets tre medlemmer. Cheflægen overtager en af de to pladser, som blev ledige, da Niels Obel og Dorte Lisbet Nielsen stoppede i rådet ved udgangen af 2023.

Kilde: Medicinrådet

Novartis har planer om at nedlægge op til 680 stillinger

Det schweiziske medicinalselskab Novatis har planer om at nedlægge op til 680 stillinger i løbet af de næste tre år. 

Novatis vil nedlægge stillinger i selskabets udviklingsafdelinger. I Schweiz skal der fyres omkring 440 medarbejdere, mens der i USA skal fyres omkring 240. Fyringerne er ikke en del af den omstrukturering, som Novartis har sat i gang, hvor der vil blive nedlagt tusindvis af stillinger.

Kilde: Reuters

Eli Lilly begynder byggeri af fabrik i Tyskland til milliarder

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly har begyndt sit byggeri af en ny produktionsfabrik i Tyskland. Fabrikken skal producere selskabets populære vægttabsmedicin Zepbound.

Det skriver mediet Bloomberg. Eli Lilly har investeret 2,5 mia. dollars svarende til godt 17 mia. kr. i projektet. Fabrikken, som efter planen skal åbne i 2027, kommer ikke kun til at producere til globalt forbrug.

Kilde: Bloomberg

Ny type høreapparat kan hjælpe børn i Grønland

Mange børn i Grønland har nedsat hørelse. Nu har en gruppe børn testet en ny type høreapparat, som bl.a. hjalp på børnenes trivsel. Det viser en ny rapport, skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Høreapparatet kan justeres gennem en app. Det betyder, at familierne ikke behøver vente på, at der kommer en speciallæge til Grønland. Apparatet skal dog stadig tilpasses. Selvom børnene begyndte at trives bedre, viste undersøgelsen bl.a. også, at det var ubehageligt at have på og svært at sætte på korrekt.

Kilde: Syddansk Universitet

Annonce

Der er opstået en fejl, feedet er sandsynligvis nede. Prøv igen senere.

Flere job