Sanofi opnår positive resultater med diabetesmiddel til børn og unge

Toujeo har i et nyt studie vist sammenlignelig effekt med insulin glargin hos brugere i alderen 6 til 17 år.
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

Den franske medicinalkoncern Sanofi har mandag annonceret positive resultater i fase 3-studier for midlet Toujeo til børn og unge med type 1-diabetes.

Studiet viste, at børn og unge - i alderen 6 til 17 år - der lever med type 1-diabetes, opnåede sammenlignelig reduktion i det gennemsnitlige blodsukker og risikoen for lavt blodsukker med Toujeo sammenlignet med insulin glargin.

CHMP, der er et udvalg under de europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, anbefaler på baggrund af resultaterne en udvidelse af indikationen for Toujeo hos type 1-diabetesramte børn og unge i alderen 6 til 17 år.

EU-Kommissionen vil tage endelig stilling til denne yderligere indikation i løbet af de kommende måneder, skriver Sanofi i mandagens meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også