P-piller er en af de mest populære for prævention på verdensplan.

Derfor bliver der også forsket en del i de små piller. Både i ulemper såvel som fordele.

En af de ting, forskere undersøger, er, hvordan p-piller kan påvirke risikoen for at få forskellige former for kræft.

Og nu viser en svensk undersøgelse baseret på data fra mere end 250.000 kvinder, at p-piller reducerer risikoen for at udvikle kræft i æggestokke eller livmoder med omkring 30 procent.

Samtidig viser undersøgelsen, at en kvinde kan drage fordel af den nedsatte risiko i op til 30 år efter, at hun er stoppet på pillerme.

På Rigshospitalet i København har forskere også lavet store undersøgelser af p-pillers effekt på risikoen for at udvikle forskellige kræftformer.

Professor i gynækologi og obstetrik Øjvind Lidegaard står bag mange af dem.

Ifølge ham rammer den svenske undersøgelse plet i forhold til den reducerede risiko for kræft i underlivet.

Men det er vigtigt at tage en række forbehold med i betragtningen.

- Flere undersøgelser viser, at p-piller ganske rigtigt sænker risikoen for kræft i livmoder og æggestokke. Til gengæld viser undersøgelser også, at risikoen for brystkræft er øget med omkring 20 procent og risikoen for livmoderhalskræft med omkring 15 procent hos dem, der tager p-piller, siger Øjvind Lidegaard. Og her er det vigtigt at se på, hvor mange tilfælde der hvert år er af de forskellige kræftformer.

Brystkræft rammer nemlig tæt på 5.000 danske kvinder årligt, mens kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals rammer omkring 1.700 tilsammen.

Og derfor er det på ingen måde sort/hvidt, om p-piller er det rigtige for den enkelte kvinde.

Godt for nogle kvinder, skidt for andre

Ifølge Øjvind Lidegaard skal læger have flere ting in mente, når de skal hjælpe med at vurdere, om p-piller er den rette prævention for den enkelte kvinde.

- Det er en meget fin afvejning. I nogle tilfælde vil der være oplagte grunde til at fraråde p-piller, mens der i andre primært vil være fordele ved at tage dem.

For eksempel opstår 5-10 procent af alle brystkræfttilfælde blandt kvinder på grund af genetik.

Det gælder ofte kvinder, der får brystkræft i en ung alder eller har flere familiemedlemmer med sygdommen.

I sådan en situation kan p-piller have så stor en negativ effekt, at den pågældende kvinde bør frarådes at tage dem.

Men selvom p-piller kan være en dårlig idé for én kvinde, så betyder det ikke, at det samme gælder for en anden, siger Øjvind Lidegaard.

- I Danmark fraråder vi ikke generelt p-piller på baggrund af indflydelsen på forskellige former for kræft, kvinder kan få. Det er meget individuelt, hvilke fordele og ulemper p-piller kan have for den enkelte kvinde. Derfor er det også individuelt, hvad vi bør anbefale.

For selvom p-piller kan øge risikoen for eksempelvis brystkræft hos nogle kvinder, kan de sænke risikoen for kræft i æggestokkene hos andre, som har større risiko for at udvikle den type kræft.

Vi har været heldige med p-pillerne

Da p-piller for første gang kom på markedet i Danmark 1966, var det med en lang række forbehold fra myndighederne.

Hvad ville de kunstige hormoner medføre af bivirkninger? Og kunne man risikere, at pillerne forhøjede risikoen for kræft eller forringede kvinders mulighed for at få børn?

Men her 55 år senere kan undersøgelser, som den fra Uppsala Universitet, være med til at underbygge billedet af, at vi i det store hele har været heldige med effekten af p-piller, mener Øjvind Lidegaard.

- Det er positivt, at vi efter så mange år med p-piller ikke kan påvise mange af de bivirkninger, vi frygtede for 50 år siden. Vi har opdaget nogle negative bivirkninger ved p-piller, men på andre punkter, som for eksempel kræft i underlivet, har de en beskyttende effekt.