Medicinalindustrien trækker industriproduktionen op

Medicinalindustrien har en væsentlig andel i, at den danske industriproduktion oplevede en fremgang på 5,2 pct. i marts.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix
af marketwire

Medicinalindustrien har været med til at trække en solid fremgang i den danske industriproduktion på 5,2 pct. i marts.

Det fremhæver Danske Banks cheføkonom Las Olsen.

Samtidig er tallene for januar og februar oprevideret, så væksten i industriproduktionen er landet på 4,5 pct. i første kvartal.

En kvartalsvækst på 9,1 pct. i medicinalindustrien har især været med til at trække op. Eksklusive medicin var der en vækst på 2,9 pct. i kvartalet og solide 3,7 pct. i marts.

”Det er overraskende og selvfølgelig meget positivt, at dansk industri klarer sig så godt i en periode, hvor virksomhederne melder om massive problemer med at skaffe materialer, råvarer og arbejdskraft,” skiver Las Olsen, der venter, at Danmark står over for en afmatning i industrien.

Danske Banks cheføkonom venter, at efterspørgslen, også efter danske varer, vil blive ramt af udfordringerne med krig i Ukraine, nedlukninger i Kina og ikke mindst effekten af at pengepolitikken er i gang med at blive strammet op for at få bugt med den høje inflation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også